Konflikt og fødevareusikkerhed i Yemen

Udgivet på 17 april 2015

Foto: WFP/Abeer Etefa

WFP fortsætter med at uddele fødevarehjælp, hvor det er muligt, for at nå ud hvor behovet er størst.

10. april 2015 - foto © WFP/Abeer Etefa

Forværring af konflikten i dele af Yemen truer landets i forvejen skrøbelige fødevaresikkerhed.

WFP er bekymret over det stigende antal fordrevne civile i det fattigste land i den arabiske verden.

Fødevare- og brændstofmangel truer med at skubbe flere husstande ud i sult i et land, hvor flere end 10 millioner mennesker – omkring 41 procent af befolkningen - allerede lider under fødevareusikkerhed.

Trods driftsmæssige og sikkerhedsmæssige problemer, har WFP og dets partnere i sidste uge uddelt fødevarebistand til næsten 30.000 mennesker i Mazraq, en lejr for internt fordrevne og Kharaz-lejren for flygtninge.

Før volden eskalerede i marts, omfattede WFP’s operationer uddeling af mad til hundredtusinder af fordrevne og flygtninge, socialt sikkerhedsnet og overlevelsesstøtte til de fattige og familier i landdistrikter. De mest sårbare i forhold til den begrænsede tilgang til fødevarer er børn og mødre, der er i behandling for underernæring.

WFP fortsætter med at tilpasse sig til situationen, som den udvikler sig, for at nå ud til de mest udsatte.