Karriere i FN's Fødevareprogram - Interview med svenske Marina

Udgivet på 29 august 2016

Overvejer du at arbejde for FN’s Fødevareprogram? Vi har talt med Marina, som arbejder for FN’s Fødevareprogram som ernæringsekspert i Østtimor.

Hvad indebærer dit arbejde?

Mit arbejde som ernæringsekspert handler om at yde teknisk ekspertise til FN’s Fødevareprograms landekontor og sundhedsministerier i de lande, jeg arbejder i. Det indebærer rådgivning om procedurer indenfor policy- og projektplanlægning, herunder analyser eller vurderinger af ernæringsforhold hos befolkningen, valg af målsætninger, aktiviteter og midler til ernæringsindsatser, samt at sikre at disse er i tråd med FN’s Fødevareprograms retningslinjer.

I Østtimor arbejder jeg tæt sammen med ernæringsafdelingen i Sundhedsministeriet for at styrke de nationale initiativer for at forbedre befolkningens ernæringsstatus, såsom behandling af akut underernæring og reduktion og forebyggelse af væksthæmning. Det indebærer eksempelvis udviklingen af nationale strategier, handlingsplaner og retningslinjer baseret på international forskning.

 

Hvorfor valgte du denne type arbejde?

Min far arbejdede med landbrugsrelaterede udviklingsprojekter i lavindkomstlande og jeg var vant til at flytte fra land til land. Jeg tror, det påvirkede mit valg af profession. Efter at have set og oplevet behovene under ressourcefattige forhold samt mulighederne for at arbejde sammen med lokalsamfundene om at håndtere nogle af disse udfordringer, blev min ambition at finde en type af arbejde, der var relateret til ernærings- og fødevaresikkerhed.

Ernæringens effekt og betydning for vores liv har altid fascineret mig. Ikke blot de biokemiske aspekter af ernæring, men også de mange forskellige sociale og kulturelle aspekter, der er relateret til mad- og kostvaner. Og dog, selvom vores præferencer og madkulturer varierer fra sted til sted, er mad både universelt og samler os– vi har alle brug for næring i forskellige former, og det at dele et måltid er en simpel, respektfuld og meningsfuld måde at bringe mennesker sammen. Det faktum, at vi kan påvirke et menneskes sundhedstilstand og velstand resten af livet ved at sikre sund og tilstrækkelig ernæring i de første 1000 dage af et barns liv (fra en kvindes graviditet til barnets 2-års fødselsdag) er nok til at motivere mig i mit daglige arbejde.

Hvad gjorde du for at komme dertil, hvor du er i dag?

Under mine studier på Uppsala Universitet, søgte jeg mulighederne for at tage yderligere fag relateret specifikt til mad og ernæring i lavindkomstlande og lavede desuden min praktik og eksamensopgave i det sydlige Afrika. Jeg var tilfældigvis i Zimbabwe i 2002, da der var en alvorlig tørke. Da jeg næsten var færdig med min praktik som ernæringsekspert, tilbød jeg min hjælp til UNICEF og arbejdede frivilligt i seks måneder under katastrofeindsatsen. Det gav mig den praktiske erfaring med at iværksætte og implementere en målrettet indsats for at modvirke underernæring hos børn og andre udsatte grupper, samt mekanismerne i samarbejdet mellem FN-organer og de nationale regeringer.

På det tidspunkt lavede UNICEF og FN’s Fødevareprogram en undersøgelse af ernæringen i landet, som blev min første introduktion til FN’s Fødevareprograms arbejde og rolle i nødsituationer. Da jeg kom tilbage til Sverige for at færdiggøre min uddannelse, søgte jeg jobbet som Junior Professional Officer (JPO) i FN’s Fødevareprogram og blev valgt, hvilket ledte mig til min første ansættelse som ernæringsekspert. Det var i 2003. Siden da har jeg arbejdet på flere lande- og regionale kontorer i Afrika og Asien, men mit fokus er fortsat på ernæring.

 

Kan du beskrive en typisk hverdag?

En af de centrale målsætninger for FN’s Fødevareprograms arbejde i Østtimor er at styrke Sundhedsministeriets evne til at planlægge og lede ernæringsprogrammer, med målet om at reducere underernæring i landet, så min tid er delt mellem FN’s Fødevareprogram og Sundhedsministeriet.

På en typisk hverdag bruger jeg en del af dagen i ernæringsafdelingen i Sundhedsministeriet og koordinerer de forskellige aktiviteter relateret til den igangværende indsats eller lobbyer for yderligere indsats og ressourcer for at håndtere de forskellige problemer, som kommer af underernæringen i landet. At engagere sig i strategisk og politisk dialog med regeringer i et nyt land som Østtimor indebærer en stor del arbejde med beslutningstagere på forskellige niveauer om vigtigheden i at investere i god ernæring.

I den anden halvdel af dagen, på FN’s Fødevareprograms kontor, er mine opgaver mere relateret til den daglige drift af projektet og vedligeholdelsen af kontakten med de forskellige afdelinger af vores landekontor – logistik, finanser, pipeline, dokumentering, overvågning og evaluering, HR osv. for at sikre, at projektet implementeres som det skal. Et af de positive aspekter ved at arbejde for FN’s Fødevareprogram er samarbejdet og muligheden for at lære om de mange områder udenfor din egen ekspertise.

 

Hvad har været højdepunktet indtil videre?

Hver ny tjenestestation er et højdepunkt for mig, da det giver mig muligheden for at opdage et nyt land, en ny kultur, møde nye mennesker, og udvikle mine kompetencer ved at arbejde på forskellige projekter. Jeg nyder at starte nye projekter, hvor jeg får mulighed for at udvikle mine kompetencer. Derfor har de særligt gode oplevelser været at lave en undersøgelse af ernæringsforholdende i Djibouti, starte et skolemadsprogram for børnehavebørn i Senegal eller arbejde med Sundhedsministeriet i Afghanistan om at opbygge et helt nyt system til at behandle akut underernæring. Et andet højdepunkt var, da jeg vendte tilbage til FN’s Fødevareprogram efter fire år i Sverige. Jeg havde boet ti år i udlandet og ville gerne prøve at bo og arbejde i mit hjemland, men det blev mere og mere klart, hvor meget jeg nød at arbejde med FN’s Fødevareprogram i felten og jeg var heldig med at blive tilbudt muligheden for at få en ny udstationering som ernæringsekspert.

 

Hvad er de største udfordringer ved at komme dertil hvor du er i dag?

Der er mange positive aspekter ved internationalt arbejde i udviklings- eller den humanitære sektor, men for mig er den største udfordring at finde balancen mellem privat- og familieliv. Vores arbejde kræver ofte, at vi rejser, nogle gange med kort varsel, og flytter til nye udstationeringer. Som forælder skal jeg også overveje, hvad der er bedst for mit barn, hvilket ofte sætter grænser for, hvor jeg kan arbejde. Når der er en stor katastrofe, er mit instinkt ofte at tage dertil for at hjælpe med redningsarbejdet, men med en familie ændrer vores forpligtigelser og vi har ikke længere samme fleksibilitet til at arbejde steder, hvor familien ikke bare kan tage med.

 

Hvilke råd vil du give dem, som drømmer om at få et lignende job?

For at få en grundlæggende erfaring, ville jeg anbefale at søge mulighederne for at arbejde som frivillig (f.eks. FN’s Frivilligprogram) eller som praktikant ved et FN-organ eller en anden international organisation. Flere nordiske lande støtter programmet Junior Professional Officer, hvilket også er en meget god vej ind i FN-systemet, da du får vejledning og er berettiget til yderligere uddannelse for at øge dine kompetencer samtidig med at du får praktisk arbejdserfaring. Der er også mange gode onlinekurser om forskellige emner relateret til humanitære indsatser for dem, der vil styrke sin profil. Reliefweb er et godt sted at holde sig opdateret om de seneste udviklinger og ledige stillinger i den humanitære sektor. Når man arbejder i den her sektor, skal man være indstillet på at arbejde under svære forhold, da det ofte er der, vi gør den største forskel.