Jordemor på hjul

Udgivet på 02 december 2016
I udviklingslande såsom Østtimor er hver tredje dødsfald blandt børn under 5 år relateret til fejlernæring. Takket være støtte fra Den Europæiske Union (EU) kan FN’s Fødevareprogram (WFP) køre et program designet til at hjælpe børn, gravide kvinder og ammende mødre fra seks kommuner i Østtimor med at komme sig ovenpå fejlernæring. Det giver dem en chance for at leve et sundt og aktivt liv.


Foto: WFP/Miriam Eid

31-årige Agostinha Pires er et kendt ansigt i sin lille bjerglandsby Marobo i Østtimor – ikke blot for at være den eneste jordemor til byens børn, men for sine frygtløse evner på motorcyklen.

Som Marobos eneste jordemor og ernæringsrådgiver kører Agostinha modigt ud med sin motorcykel og besøger nogle af de mest udfordrende bjergområder i Bobonaro-kommunen, der er kendt for sine høje bjerge og bakker med hyppige jordskred.

Agostinha bruger enhver given mulighed for at fortælle mødrene om sund kost og ernæring i løbet af hendes besøg før og efter fødslen.


Foto: WFP/Miriam Eid

Østtimor har en af verdens højeste forekomster af fejlernæring. Hvert andet barn lider af hæmning, en slags fejlernæring, hvor barnets højde er for lav i forhold til dets alder. Hvert tiende barn lider af afmagring, hvor barnet vejer for lidt i forhold til dets højde.

”Mit arbejde er meget vigtigt for når jeg kommer ud og fortæller om sundhed og ernæring, begynder mødrene at forstå, hvorfor de er fejlernæret. Det motiveret mig at se kvinder og børn få styrken tilbage efter at være blevet behandlet for fejlernæring.”

Agostinha er af de mange ernæringsrådgivere, der bekæmper fejlernæring og forsøger at ændre spisevaner i Bobonara. De er alle del af projektet Mor Barn Sundhed og Ernæring, som er startet af Sundhedsministeriet. Hun og flere andre sundhedsansatte og ernæringsrådgivere har fået oplæring af FN’s Fødevareprogram i et program støttet af Den Europæiske Union (EU).

Siden januar 2016, har programmet givet behandling og viden om ernæring til 12.115 fejlernærede børn og 14.319 fejlernærede gravide og ammende mødre.


Foto: KOICE/Sunghee Cho

Louriano Serreno, der er distriktschef for folkesundhed i Bobonaro, fortæller, at Agostinha er helt unik, da ingen andre kvindelige læger eller jordemødre tør rejse alene om natten. ”Agostinha er meget dedikeret og hun arbejder hårdt,” siger han.
Nogle gange må hun køre hele to timer på stejle bjergveje. ”Jeg har aldrig været ude for en ulykke,” siger Agostinha selvsikkert. Med op til 12 fødsler om måneden, regner Agostinha med, at hun har hjulpet omkring 1.000 børn til verden i løbet af de sidste tolv år. Og det er præcis det, hun håbede, hun skulle bruge sit liv på.


Foto: WFP/Miriam Eid

”Siden folkeskolen var min drøm at blive sundhedshjælper eller sygeplejerske. Jeg plejede at hjælpe mine naboer og venner, når de blev syge eller slog sig. Jeg behandlede altid deres sår.” Hendes drøm blev til virkelighed i 2008, da hun startede med at arbejde på sundhedsklinikken i Marobo, efter hun blev færdiguddannet fra Østtimors Nationale Universitet (UNTL)


Skrevet af Miriam Eid
Redigeret af Marianne Kearney

Oversat af Jonas Krogh Madsen