Innovation skal bekæmpe sult

Udgivet på 11 juli 2016

Udryddelsen af sult inden år 2030 er et af de nye verdensmål for bæredygtig udvikling. For at nå det mål – trods flere samtidige nødsituationer, et stigende antal naturkatastrofer og kriser forårsaget af klimaforandringer – må vi gøre mere med begrænsede ressourcer. Det er grunden til at innovation må være den nye norm. For at opnå en verden uden sult, må alle muligheder udforskes.

FN’s Fødevareprogram (WFP) har allerede inddraget innovation i alle aspekter af sit arbejde og har udviklet værktøjer og ideer sammen med globale partnere. For at styrke disse bestræbelser har WFP lanceret en Innovation Accelerator i München, Tyskland. Det skal sikre, at WFP bedre kan identificere, støtte og opskalere lovende ideer og mulige løsninger for at bidrage til at opnå verdensmålet om at have udryddet sult i 2030.

Gennem Innovation Acceleratoren inviteres privatsektoren, civilsamfundet og WFP’s iværksættere til at tackle humanitære udfordringer sammen. Den tager lovende idéer og projekter fra iværksættere både i og udenfor WFP og udvikler dem til skalerbare løsninger for at udrydde sult.

Prioritetsområder for WFP omfatter udnyttelse af ’big data’, at øge småbønders produktivitet og udvikle nye værktøjer og tilgange til at kommunikere med katastroferamte befolkninger.

 "Det hidtil usete niveau af kriser kræver, at vi alle til at gøre mere med mindre ... Innovation må være vores nye norm." Ertharin Cousin, eksekutivdirektør for WFP

 

Eksempler på WFP innovationer

AgriUp

Livet for småbønder kan revolutioneres med AgriUp, en app til smartphones med lavt båndbredde, som er under udvikling. I et land som Guatemala udgør småbønder omkring en tredjedel af landets befolkning, og mange af dem er sårbare over for kronisk sult. Samtidig har en stor del kun begrænset teknisk kendskab til landbrug og mange kan ikke læse og skrive. Når denne app er færdigudviklet, kan den give målrettet og stedspecifikke informationer om markedspriser, vejret og gode råd om dyrkning til bønder i isolerede områder.

ShareTheMeal

ShareTheMeal er en smartphone app, der gør det muligt for brugere at "dele deres måltid" med sultne børn - med blot et tryk på en skærm. En donation på DKK 3,50 vil bidrage til at give et barn et nærende dagligt måltid mad, så han eller hun kan forblive sunde og raske. ShareTheMeal har tidligere samlet penge ind til syriske børn, der er flygtet med deres familier til nabolandet Libanon. Siden lanceringen i 2015, har omkring 500.000 brugere på verdensplan givet hvad der svarer til mere end 5,6 millioner måltider.


 

Irisscannere

I Jordan gør WFP brug af et innovativt betalingssystem, hvor en irisscanner gør det muligt for at syriske flygtninge i lejre at bruge en øjenscanning i stedet for kontanter, kuponer og kreditkort til at købe deres egen fødevarehjælp i lokale butikker. WFP arbejder sammen med FN’s Flygtningehøjkommissariat om adgang til biometriske registreringsdata af flygtninge. WFP samarbejder også med jordanske leverandører i den private sektor.

WFP har planer om at udvide brugen af ​irisscannere som betalingssystem for flygtninge i alle syriske flygtningelejre i Jordan i de kommende måneder. Afhængigt af systemets succes i lejrene, vil WFP også udvide brugen af ​​denne teknologi til områder uden for lejrene.
Læs mere om WFP's irisscannere her.

Foto: WFP/ Mohammed Batah