Indien: Højteknologisk rationeringskort strømliner ”Fair Price”-systemet

Udgivet på 04 oktober 2010

WFP har længe benyttet fingeraftryk for at sikre at de rigtige mennesker modtager fødevarehjælpen. Copyright: WFP/Susannah Nicol

Regeringen i Indien har med 330 millioner modtagere én af de største fødevarehjælpeordninger i verden. Det er dog ikke en nem opgave at holde styr på dem alle. Derfor arbejder WFP i øjeblikket sammen med staten Orissa, på at strømline systemet ved hjælp af biometriske data, som fingeraftryk og øjenscanninger.

RAYAGADA – En mand i Orissa i det østlige Indien, dør af et hjerteanfald. Hans forgældede bror får fat i hans rationeringskort, som han enten benytter sammen med sit eget eller han sælger det på det sorte marked.
Ovenstående eksempel er blot én ud af talløse skæbner i Indiens madsystem, der sørger for billig mad til omtrent samme antal mennesker, som der bor i hele USA.


Et populært kort
”Problemet er, at rationeringskort kan være ret værdifulde,” forklarer Basant Bal, programleder i WFP. Han tilføjer, at familier kan bruge kortene til at få op til 75 procent rabat på ris, hvede, olie, sukker og andre ting i de særlige ”Fair Price”-butikker.
Bal har, i kraft af sit arbejde for WFP i Orissa, en klar indsigt i, hvilke problemer programmet står overfor.
”Sommetider ser vi, at folk bruger flere identiteter for at få mere end ét kort. Dette optager ressourcer, som kunne have været brugt på andre mennesker, der har brug for hjælp,” siger han.
Bal og hans team arbejder på en løsning sammen med Orissa ud fra WFPs erfaring med at køre fødevareprogrammer, om at skabe et system, der kan ”luge ud” i de overflødige rationeringskort ved hjælp af biometriske data, såsom fingeraftryk og øjenscanninger.
”Vores hold går ind i byerne og landsbyerne og tager fingeraftryk og sommetider øjenscanninger og derefter krydschecker de med regeringens liste over kortholdere,” forklarer han.
Bal understreger dog, at ordningen formål er at forbedre en offentlig, vigtig tjeneste og styrke fødevaresikkerheden – ikke at slå hårdt ned på identitetssvindlerne. ”Når vi støder på et tilfælde af flere identiteter, kontakter vi simpelthen personen og spørger, hvilken én der er den rigtige.


Smarte kort
Orissa-projektet eksperimenterer med to forskellige slags kort. Èt har et simpelt foto af kortholderen med personlig information, som han eller hun kan bruge til at få rabat i butikkerne sammen med de kuponer, der modtages hver måned.
Den anden slags har en indbygget microchip, der indeholder kortholderens biometriske informationer, og som kan blive scannet som et kreditkort ved køb af mad. Selvom dette kort også har et billede, skal kortholderen scanne sit fingeraftryk i en lille maskine, som WFP udleverer til butiksindehaverne.
Omkring 400 ”Fair Price”-butikker rundt om i Orissa bruger det første system, mens 18 i byen Rayagada har udstyr til at benytte det andet system med microchippen.
Bal forklarer, at begge systemer er meget økonomiske og sagtens kan svare sig i forhold til hvad det koster at have ”falske” kort i omløb.
WFPs Country Director i Indien, Mihoko Tamamura, tilføjer: ”Dette projekt vil sikre, at maden kun går til dem, det er meningen at den skal gå til. Derved vil der opnåes besparelser, således at regeringen kan nå ud til mange flere mennesker, der har brug