#IamSyrian - Hala

Udgivet på 24 august 2016

Syrien er den største og mest komplekse humanitære krise i vor tid, og situationen bliver fortsat forværret. Gennem denne serie af portrætter, giver FN’s Fødevareprogram stemme til menneskerne fanget i konflikten. Her møder vi Hala, hvis beretning om sin egen indsats for at hjælp andre syrere kommer få dage efter World Humanitarian Day – en begivenhed, der ærer dem, som arbejder ihærdigt for at forbedre andres liv.


WFP/Berna Cetin

Jeg hedder Hala. Jeg arbejder for FN’s Fødevareprogram og er syrer. Jeg kom til Tyrkiet for fire år siden, i begyndelsen af krisen. Min familie plejede at tilbringe somrene i Tyrkiet for at besøge familie.

Da konflikten startede, troede vi, at vi bare skulle tilbringe sommeren her og så vende tilbage i efteråret, når alt var faldet på plads. Men selvfølgelig kunne vi ikke det. Jeg studerede engelsk i Syrien. Jeg havde ni kurser, som jeg manglede at gøre færdig, men jeg vendte aldrig tilbage til min skole. Nu er jeg her med min familie.


WFP/Berna Cetin

Jeg arbejder for FN’s Fødevareprogram som assistent til feltobservatøren i Gaziantep, i Tyrkiets sydøstlige region Anatolien. Vi arbejder i de mest udsatte områder. Vi finder de syriske familier, som har brug for vores hjælp.

Mit job er at gå fra dør til dør og registrere folk. Vi giver dem e-kortet, som de kan bruge til at købe den mad, de har brug for i supermarkeder, vi samarbejder med. Jeg synes, det er en stor mulighed for mig, at jeg kan hjælpe mit eget folk.

Jeg føler virkelig, at jeg skal gøre det her. Jeg skal hjælpe dem, fordi de er fra mit eget land. Jeg bliver glad, når jeg ser, hvor glade de bliver for at modtage kortene.


WFP/Berna Cetin

Krigen i min hjemby Aleppo er meget voldsom, men mit liv i Tyrkiet er Elhamdülillah (”Takket være Gud”) rigtig godt. Jeg føler mig ikke som en flygtning her – jeg føler, at Tyrkiet er mit andet hjem.

Jeg håber, at alting bliver bedre i fremtiden, for Syrien fortjener det. Jeg er stolt af at være syrer, jeg savner hver en gade. Folkene er virkelig trætte, de har brug for at vende hjem til deres land og føle sig trygge.