Haitis kvinder er taknemmelige

Udgivet på 02 marts 2010
Marline Jean Copyright: WFP/Louis Hamann
Siden jordskælvet i Haiti har FNs Fødevareprogram uddelt mad til næsten fire millioner mennesker i Port-au-Prince og de værst ramte områder nær Haitis hovedstad. Her fortæller fire kvinder i Port-au-Prince deres historier om overlevelse på trods af uvurderlige tab af værdier og menneskeliv - men også om taknemmelighed for den hjælp de har modtaget fra vore donorer og private bidragydere.

Marline Jean på billedet ovenfor fortæller at hun har to små børn. "Vores hus blev fuldstændig ødelagt ved jordskælvet og jeg har mistet mit job og livsgrundlag. Lige nu er distributionen af ris min redning og jeg er meget taknemmelig for denne madkupon. Jeg har ingen indkomst til at forsørge min familie med. Så jeg vil gerne takke alle de organisationer som har hjulpet os." 

Madame Jean-Baptiste siger, "jeg tror på at Gud har reddet mit liv fra dette jordskælv. Mit hus ligger fuldstændig i ruiner og er så ødelagt, at jeg, min mand og vore tre børn umuligt kan overnatte der. Med så lidt penge som vi har, er den ris vi her modtager en stor hjælp. Et uvurderligt tilskud til at brødføde min familie."

  

"Mit navn er Nadine Pierre og jeg er fra Delmas 31 i Port-au-Prince. Jeg har mistet alt til jordskælvet. Jeg har to børn og nu bor vi i en lejr. Jeg kan ikke arbejde. Min mand som var vores forsørger døde i jordskælvet så denne ris er en velsignelse for mig og min familie. Tak til alle givere." 

"Mit navn er Rose-Marie Pamphile. Jeg modtog en madkupon og er kommet så hurtigt jeg kunne for at hente en sæk ris. Min ene datter blev hårdt såret i jordskælvet. Jeg har fire børn og vi bor alle sammen i en lejr uden nogen ejendele. Risen er en stor hjælp for vi har ingen anden madforsyning. Jeg er vældig taknemlig. Tak til alle som hjælper os." 
 

 

Bidragydere
De lande som hidtil har bidraget til WFPs katastrofeoperation i Haiti inkluderer Australien, Bahamas, Benin, Bolivia, Brasilien, Canada, Colombia, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Holland, Island, Irland, Italien, Japan, Kina, Luxembourg, Malawi, New Zealand, Norge, Polen, Romænien, Schweiz, Sydafrika, Sydkorea, Spanien, Sverige, Storbritanien, Thailand, Tyskland, USA og Østrig. Derudover har Europakommisjonen bidraget, ligesom det amerikanske Røde Kors og en række private organisationer. FNs Fødevareprogram har også benyttet midler fra FNs Nødhjælpsfond, CERF.

Bidragydere i den private sektor

Hjælpen fra den private sektor har været enestående generøs. WFP har modtaget 65 millioner US dollar i donationer, herunder en enkeltdonation fra det amerikanske Røde Kors på 30 millioner US dollar og 3 millioner fødevarerationer.
WFP har modtaget donationer i form af såvel penge som assistance og nødhjælp, svarende til en sum på hver 500.000 US dollar fra hver af privatsektor partnerne Yum! Brands, TNT, Unilever og ADM. Chevron, GAIN, The Clinton Foundation og The Clinton Bush Haiti Fund har bidraget med donationer på mellem 250.000 og 400.000 US dollar. 
 

Alle fotos af WFP/Louis Hamann)