Haiti: Fødevarelagre sikrede at maden kom hurtigt frem efter orkan

Udgivet på 11 november 2010

Magareth modtager her et bundt højenergikiks til hendes børn.

Copyright: WFP/David Orr

I takt med at orkansæsonen nærmede sig i Haiti, sørgede WFP for at placere fødevarelagre på strategiske steder rundt om i landet. Så da orkanen Tomas hærgede Haitis vestlige kyst i starten af november, var maden allerede klar til at blive delt ud til de tusindvis af mennesker der endnu engang stod overfor en naturkatastrofe.
PORT AU PRINCE – Margareth Compere kunne kun se hjælpeløst til da vandet oversvømmede den lille mark, hvor hun og nogle andre familier havde camperet siden jordskælvet tidligere på året. Det hvirvlende vand gennemblødte hurtigt deres senge og den stærke vind rev deres telte i stykker. Det var midt om natten og børnene skreg.
”Det var forfærdeligt”, sagde den 33-årige mor til seks, der bor i Petit Goave som er en kystby cirka 70 kilometer vest for hovedstaden Port au Prince. ”Vi tog hurtigt noget af vores tøj og skyndte os til et sted ved siden af kirkegården, der ligger lidt højere. Da det blev morgen kom der en bus og hentede os og kørte os til den lokale skole.
 
En ulykke mere
Som orkanen Tomas bevægede sig nordpå af vestkysten, væltede regnen ned og oversvømmede byer og veje. Området omkring Leogane, Grand Goave og Petit Goave – nær epicentret for januar-jordskælvet – blev hårdt ramt. Mange nægtede at forlade deres hjem mens andre, som Margareth, ikke havde noget valg og måtte flygte til krisecentre og andre steder hvor de kunne finde ly.
Så snart vandstanden var faldet i Petit Goave og de omkringliggende byer, leverede WFP vognlæs med nødforsyninger til krisecentrene. På skoler og i kirker langs vejene delte partnerorganisationer 5-dages pakker med højenergikiks ud.
 
Hurtig respons
Den hurtige respons var mulig fordi nødhjælpsrationerne i forvejen var opmagasineret over 30 steder rundt om i landet og derfor var klar til at blive distribueret. Faktisk var der ved orkansæsonens start opmagasineret mad nok til at forsørge én million mennesker i seks uger, hvilket var årsagen til at ofrene for orkanen Tomas kunne få hjælp allerede få timer efter at stormen ramte.
Orkanen var endnu en prøvelse for Haitis indbyggere. 
”Først blev vi gjort hjemløse af jordskælvet,” fortæller Margareth, ”og nu er det så sket igen. Da jeg kom tilbage til vores hjem dagen efter oversvømmelserne, var alle vores køkkenting og endda vores seng blevet stjået. Jeg ved ikke hvad vi skal gøre nu, men indtil videre har vi i det mindste noget mad.”
 
Genetablering af levevilkår
De i forvejen forberedte nødhjælpsprogrammer har vist sig at være en stor succes og kan hjælpe katastrofeofre hurtigere tilbage til deres vante liv igen. Projekter der sørgede for skolemad til børnene, mad i bytte for genopretningsarbejde og mad til mødre og deres småbørn hjalp med til at sikre at ingen sultede i tiden efter orkanen.
 

about the author

David Orr

Public Information Officer

David er lige nu på sin fjerde mission som public information officer for WFP i Haiti. Han har også arbejdet for WFP i Pakistan, Indien, Nepal, Libanon og Østafrika.