Global kampagne spørger #WhatDoesItTake at stoppe krisen i Syrien

Udgivet på 12 marts 2015

Ny kampagne i anledning af fireårsdagen for krisen i Syrien

New York, den 11. marts 2015 - Flere end 200.000 mennesker er blevet dræbt siden krisen i Syrien begyndte i marts 2011. FN anslår, at 12,2 millioner mennesker har brug for humanitær bistand, mens flere end 11 millioner er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem.

FN opfordrer offentligheden, medlemsstaterne, verdens ledere og det humanitære samfund generelt til at deltage i den sociale mediekampagne #WhatDoesItTake (#HvadKræverDet) for at udtrykke deres frustrationer omkring den forværrede humanitære situation og for at sende et budskab om solidaritet med befolkningen i Syrien, så de ikke opgiver håbet.

"Denne krise har forfærdelige menneskelige omkostninger," sagde Vicegeneralsekretær for FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender, Valerie Amos. "Syrerne har brug for fred nu - de har brug for at vide, at verden forpligter sig til at sikre deres børns fremtid."

Folk kan deltage ved at tage et billede af sig selv, hvor de holder et skilt med #WhatDoesItTake, og derefter lægge billedet på Facebook, Twitter eller Instagram sammen med hashtagget #WhatDoesItTake samt et budskab om solidaritet til Syriens folk. Alle billeder bliver lagt på kampagnens hjemmeside www.syria-whatdoesittake.org, hvor de skaber en online billedvæg af solidaritet og støtte.

Flere end 20 FN og humanitære ledere har allerede tilmeldt sig kampagnen, herunder FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon, FN’s Vicegeneralsekretær Valerie Amos, UNICEF Eksekutiv direktør Anthony Lake, WFP Eksekutiv direktør Ertharin Cousin, UNDP Chef Helen Clark, WHO Generaldirektør Dr. Margaret Chan, IOM Generaldirektør William Lacy Swing og UNFPA Eksekutiv direktør Dr. Babatunde Osotimehin, samt højtstående personer fra Røde Kors og større NGO'er.

For yderligere information, kontakt venligst:
Matthew Cochrane, OCHA, cochranem@un.org, +1 646 943 3169