FNs Fødevareprogram (WFP) sender logistisk ekspertise til katastroferamte Japan

Udgivet på 18 marts 2011
Japanerne betragter ødelæggelserne efter sidste fredags katastrofale jordskælv og tsunami.
Som FNs førende nødhjælpsorganisation sender WFP eksperter til Japan for at assistere med hjælpearbejdet i de ødelagte områder i landet. Dette sker som svar på Japans anmodning om hjælp til at løse de ”uoverkommelige logistiske udfordringer” landet står overfor, siger WFPs direktør Josette Sheeran.

ROM – WFP sender i øjeblikket logistisk personale og hjælp til Japan for at hjælpe dem med hurtigt at flytte nødhjælp til de lokalsamfund, der har behov for rent vand, fødevarer og husly efter sidste uges katastrofale jordskælv.
 

”Idag støtter WFP Japan – en af de mest gavmilde nationer i verden, der altid er trådt til, når andre lande har haft behov for hjælp,” siger WFPs direktør Josette Sheeran. ”WFPs nødhjælpsoperation er et svar på den anmodning fra Japan om hjælp til at overkomme de store udfordringer landet står overfor i deres redningsarbjede.”
 

Som FNs førende logistiske organisation i forhold til nødhjælpsoperationer, har FNs Fødevareprogram opbygget årtiers erfaring med levering af fødevarer og  anden nødhjælp under vanskelige vilkår. Over alt i verden sætter andre nødhjælpsorganisationer deres lid til, at WFP kan være behjælpelig med transport af varer og personale over store afstande, ofte i fjentlige eller fjertliggende områder.
 

I Japan vil WFPs logistiske eksperter være behjælpelige i forhold til transport af nødhjælp til de samfund, der er direkte påvirkede af jordskælvet, tsunamien og skaderne på atomkraftværkerne.
 

At nå frem til de allermest trængende: WFP logistic
Hver dag har WFP omkring 60 fly i luften, 40 skibe undervejs til deres mål og 5.000 lastbiler på vejene for at levere nødhjælp til de fjerneste steder på jorden. For mere information gå til vores logistik side.