FNs Fødevareprogram reagerer på den humanitære krise i Nordafrika

Udgivet på 11 marts 2011
Copyright/WFP: Bruno Stevens for Stern/Cosmos
Som reaktion på krisen i Nordafrika lancerer FNs Fødevareprogram en nødhjælpsoperation, til en værdi af 211 million kr., som skal yde nødhjælp til de 1.06 millioner mennesker, der er på flugt fra urolighederne. Hjælpen vil gå til den udsatte befolkning i Libyen samt til dem, der er flygtet over grænserne til Tunesien og Egypten.

ROM – En konvoj af lastbiler lastet med fødevarerationer fra WFP har fået adgang til Libyen og nåede onsdag frem til den østlige hanveby Benghazi. Konvojen var lastet med 70 tons næringsberigede dadelbarer, som er produceret i Egypten, og nåede frem samme dag som det WFP-skib, der sidste torsdag af sikkerhedsårsager måtte vende om. Om bord på skibet er mad nok til at brødeføde 94.000 mennesker i en måned.
 

Disse to leverancer af fødevareassistance er de første, der har fået adgang til Libyen siden krisen begyndte.
 

FNs Fødevareprogram har deltaget i en FN-mission til Benghazi for at vurdere folks adgang til fødevarer og andre humanitære behov. Missionen konkluderede, at det vil være nødvendigt at supplere forsyningen af fødevarer, idet landet i høj grad er afhængig af importerede fødevarer.

 

Mor på flugt fortæller sin historie

Mai flygtede i fredags sammen med hendes mand og to små børn, på grund af voldsomme kampe, fra hendes hjem i Zwara, 110 kilometer vest for Libyens hovedstad Tripoli. Læs mere

 

Mobilisering af fødevarer
WFP mobiliserer fødevarer til de sultne, som led i den overordnede nødhjælpsoperation der har til formål at sørge for fødevareassistance til de mere end en million mennesker i Libyen, Egypten og Tunesien, der har behov for støtte de næste tre måneder.

Direktøren for FNs Fødevareprogram, Josette Sheeran, har opfordret til at humanitærassistance gives sikker adgang til Libyen, så man kan sikre, at fødevarerne når frem til dem der har størst behov for nødhjælpen, såsom kvinder og børn.
 

I sidste uge var et WFP-skib, lastet med madrationer, nødsaget til at vende om på grund af bekymringer omkring sikkerheden. Skibet tog tirsdag afsted fra Malta og nåede onsdag frem til Benghazi.
 

Josette Sheeran rejste i sidste uge til regionen for at vurdere situationen ved grænsen til Egypten. Her mødte hun repræsentanter fra de lokale myndigheder, nødhjælpsorganisationer samt mange af dem, der er flygtet fra urolighederne.
 

Distribution ved grænserne
Mere end 110.000 mennesker har krydset grænsen til Tunesien siden den 20. februar og mange af de ankomne fortæller, at de har haft begrænset adgang til mad undervejs.
 

WFP’s højenergi kiks uddeles allerede ved grænseovergange til Tunesien og på grænsen til Egypten uddeles lokalt producerede dadelbarer. Flere fødevarer er desuden undervejs.
 

FNs Fødevareprogram tilbyder desuden støtte til det tunesiske ’Røde Halvmåne’, der leverer omkring 10.000 måltider om dagen til de mange, der stadig er strandet i transitområderne.