Flygtninge fra Elfenbenskysten fortæller deres historier

Udgivet på 05 april 2011
Zeh Apoline (venstre), Foan Theolile og Tia Paul er blandt de 150.000 ivorianske flygtninge, der lige nu overlever på fødevarehjælp i Liberia mens de venter på at kunne vende hjem
Mens urolighederne fortsætter i Elfenbenskysten, bringer FNs Fødevareprogram bringer i disse dage fødevareassistance til mere end 150.000 mennesker, der er flygtet over grænsen til Liberia. I det østlige Liberia fortæller tre flygtninge om de strabasser de har været igennem og deres håb om at vende hjem.

BUUTUO, Liberia – Selvom byen stadig læger sine sår efter egen borgerkrig, er den nu pludselig vært for flygtninge fra en anden konflikt – nemlig den der udspiller sig i nabolandet Elfenbenskysten. Siden denne konflikt brød ud i november sidste år er flygtningelejre langs grænsen blevet fyldt med de familier, der har efterladt deres hjem og kære for at finde sikkerhed.

I køen, hvor WFP uddeler mad, stimler rejsetrætte familier sammen for at få et varmt og nærende måltid, og her mødtes vi med 3 flygtninge, der fortalte deres historie.

Mor til søn med et amputeret ben
”Jeg er alt for urolig for min familie til at kunne tænke på fremtiden,” siger Foan Thelile, der langt om længe nåede til Liberia efter i flere uger forgæves at have ledt efter en læge i Elfenbenskystens hovedstad Abidjan, der kunne behandle hendes søn betændte fod. Hans tilstand nåede at blive så slem, at han måtte have benet amputeret under knæet i Liberia. Læs mere

Kakaofarmeren
”Jeg vil bare hjem så snart det kan lade sig gøre,” siger Tia Paul, der måtte efterlade sin blomstrende kakao- og kaffefarm for at få familien på 12 over grænsen til Liberia, da kampene brød ud i november. Tia er bekymret for sin farm, men er taknemlig over at have noget at spise og en værtsfamilie at bo hos. Læs mere

Krigsenken
Zeh Apoline mistede sin mand og tre børn under borgerkrigen i Elfenbenskysten i 2002-2004. Da kampene brød ud igen i november sidste år, begav hun sig ud på den ugelange rejse til den liberiske grænse. Hun ankom syg og udmattet. Nu er hun ved at genvinde kræfterne i flygtningelejren ved hjælp af fødevareassistance. Læs mere
 

 

Det store overblik
Alt imens politiske spændinger fortsat eskalerer i Elfenbenskysten, lancerer WFP en nødhjælpsoperation i begge lande for at hjælpe de mere end 150.000 flygtninge der er flygtet over grænsen til Liberia og de 125.000 internt fordrevne i Elfenbenskysten. Desværre truer manglende finansiering med forhindre WFP i at nå frem til alle de, der har behov de kommende måneder. Læs mere her