Flygtninge bidrager til lokaløkonomien i Rwanda

Udgivet på 20 september 2016

Kontantoverførsler har størst effekt.

Et studie ledet af forskere fra FN’s Fødevareprogram og University of California, Davis, viser, at hjælp til flygtninge har en positiv effekt på lokaløkonomien, hvor de bor – en effekt, der øges betydeligt, når flygtningenes fødevarehjælp gives i form af kontanter. Studiet har indsamlet data og undersøgt resultater af fødevarehjælpens effekter i tre congolesiske flygtningelejre i Rwanda.

I Rwanda giver FN’s Fødevareprogram fødevarehjælp i form af månedlige madrationer i nogle flygtningelejre, men er skiftet til kontantoverførsler i andre. Flygtningene siger, at de værdsætter muligheden for at kunne vælge selv.

”Det gode ved at få kontanter er, at vi kan gå på markedet og købe den mad vi vil selv vælger,” sagde den congolesiske flygtning Peruth Murorunkwere, mens hun tilberedte frokost til sine børn med kartofler og auberginer som hun netop havde købt på markedet udenfor flygtningelejren Kigeme. ”Uanset hvad vi har lyst til at spise, kan vi få det på markedet.”

For første gang er der solide beviser på effekten af kontantoverførsler på lokaløkonomien i nærheden af flygtningelejre, samt i hvilken grad det forbedrer livet for dem, der bor i nærheden. De forskellige former for støtte i de forskellige lejre i Rwanda gav forskerne fra FN’s Fødevareprogram og UC Davis en mulighed for at sammenligne de to typer af hjælp.

Rapporten, som netop er publiceret i Proceedings of the National Academy of Science viser, at humanitær assistance til flygtninge forbedrer lokaløkonomierne i nærheden af flygtningelejrene, og at kontantoverførsler har en større effekt end uddelingen af madrationer.

 

”Studiet målte effekten af fødevarehjælp i lokalsamfund.”

 

Studiet målte effekten af fødevarehjælp – givet af FN’s Fødevareprogram til flygtninge i tre lejre i Rwanda – på de omkringliggende lokalsamfund. Gennem hundredevis af interviews med rwandiske borgere fra nærområdet, congolesiske flygtninge og lokale forretninger, skabte forskerne et billede af økonomien indenfor en radius af 10 kilometer fra hver lejr.

Derefter sammenlignede de data mellem lejrene, hvor flygtninge modtog månedlige kontantoverførsler, og en lejr, hvor flygtninge – på daværende tidspunkt – endnu modtog månedlige madrationer.

Efter undersøgelserne var afsluttet, begyndte FN’s Fødevareprogram at give kontantoverførsler til flygtningene i Kigeme. Både flygtninge og lokale købmænd hilste skiftet velkommen, og deres udtalelser afspejler rapportens konklusioner.

”Siden kontantoverførslerne blev taget i brug er min forretning gået bedre,” siger den 25 årige flygtning Justin Rwibagiza, der sammen med sin bror har en lille butik inde i Kigeme-lejren. ”Da vores varer kommer fra lokalsamfundet, har det forbedret økonomien betydeligt.”

Noel Nkundimana, en landsbyleder i Gasaka, sagde, at der har været et sundt forhold mellem flygtninge og værtsamfundet lige siden Kigeme-lejren blev oprettet i 2012.

Samtidig, fortalte han, blev lokalsamfundet mere tilfredse, da FN’s Fødevareprogram begyndte at give kontantoverførsler til flygtninge, da det gjorde det muligt for dem at købe deres foretrukne mad fra markederne i nærheden af lejren. Han sagde, at antallet af købmænd blev mere end fordoblet, fra cirka 15 til over 30, og alle kunne leve af deres indtjening.

Claudine Mukamwesza, der selv driver en madbod, plejede at have en butik i en by i nærheden, men flyttede forretningen nærmere flygtningelejren efter at kontantoverførslerne begyndte i Kigeme. Nu sælger hun majs, bønner og ris til flygtningene fra landsbyen Gasaka, der omgiver lejren.

”For mig er Kigeme-lejren ikke en trussel, dens eksistens har haft en positiv effekt på mit liv og på mine to børn, fordi jeg nu kan tjene penge og opfylde min families behov,” sagde Claudine.

Claudine fortæller, at siden pengeoverførsler blev introduceret i november 2015, har hun solgt meget mere. Claudine køber en del af maden fra lokale landmænd, som nu tjener bedre end før.

En anden ejer af en madbod, Agnes Uwizeyimama, tog et lille lån hos sine forældre til at starte en forretning med at købe grøntsager fra lokale landmænd og sælge dem til flygtninge op markedet ved Kigeme-lejren.

Hun kunne betale lånet tilbage til sine forældre allerede den første måned, og tjener nu penge hver måned. For den enlige mor, der bor i den nærliggende landsby Gakoma, er den indtægt enormt vigtig.

 

”Jeg arbejder for mit barns fremtid.”

 

”Jeg arbejder for mit barns fremtid,” siger Agnes, og nikker til sin to år gamle datter.

Kigeme, der ligger ca. 150km syd for Rwandas hovedstad Kigali, er hjem for mere end 17.000 flygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo. Det er en af seks flygtningelejre i Rwanda, der samlet huser omkring 100.000 flygtninge, primært fra Congo og Burundi.

Globalt begyndte FN’s Fødevareprogram at introducere kontantoverførsler i 2005 som en hurtig og effektiv måde at give assistance på. FN’s Fødevareprogram og andre humanitære organisationer bruger i stigende grad kontantoverførsler, når markedsforholdene tillader det, delvist grundet den ekstra effekt, det har på lokalsamfundene.

Undersøgelsen konkluderede, at flygtninge løfter indtægtsniveauet i lokalsamfund i betydelig grad. Det viste, at hver voksen flygtning tilfører mellem $146 og $253 til rwandiske lokalsamfund indenfor en 10km radius af lejren.

De bredere økonomiske fordele er langt større end værdien af det, FN’s Fødevareprogram giver til flygtningene, som på undersøgelsestidspunktet modtog kontantoverførsler, der svarede til $110 per person per år.

Disse tal stammer kun fra fødevarehjælpen. Det er forsigtige bud, i og med at de ikke medregner den potentielle effekt af assistancen fra andre tilstedeværende organisationer, eksempelvis fra UNHCR. Hver slags assistance har betydning.

Af de forskellige typer af assistance giver værdibeviser den største indtægt. For hver US dollar givet kontant af FN’s Fødevareprogram, stiger individuelle indkomster i og omkring lejrene med hele 150 til 195 procent om året. Det er, fordi der er et øget behov for varer fra både husholdningerne i lokalsamfund og flygtningelejrene.

 

”FN’s Fødevareprogram giver stadig fødevarehjælp.”

 

I områder, hvor lokale markeder ikke fungerer i tilstrækkelig grad til at understøtte alle madbehovene i flygtningebefolkninger, uddeler FN’s Fødevareprogram stadig mad. Det er endnu tilfældet for andre flygtningelejre i Rwanda, inklusiv Mahama-lejren for burundiske flygtninge, der blev oprettet sidste år.

Flygtninge sælger nogle gange dele af deres madrationer for at få råd til at købe anden mad eller andre varer, de har brug for. Men de tjener relativt lidt på maden de sælger, og har ikke den samme købekraft som flygtninge, der modtager kontantoverførsler.

I Mahama lavede den burundiske flygtning Osward Nzokira frokost til sine børn allerede dagen efter han modtog månedens madration fra FN’s Fødevareprogram. Han sagde, at sidste måneds madration var løbet tør flere dage tidligere. ”Jeg solgte dele af min mad for at købe ris, da det var meget længe siden de havde spist det,” sagde Osward.

Studiet tager ikke højde for effekten af lokale indkøb af FN’s Fødevareprogram, som køber det meste af majsen og bønnerne, der uddeles til flygtninge i Rwanda fra rwandiske landbrugskollektiver. Før dette studie var der kun lidt kvantitativ forskning om den lokale effekt af assistancen til flygtninge og fordelene ved at bruge kontantoverførsler i stedet for uddelingen af mad.

Studiets data vil hjælpe FN’s Fødevareprogram med at planlægge sine aktiviteter. Det vil også styrke fortalen for at fortsætte med at støtte flygtninge, da det viser, at støtte til flygtninge også udvikler økonomien i værtssamfundene.

 

 

 

 


Tekst: Challiss McDonough & Katherina Arms

Foto: Challiss McDonough

Oversat af: Jonas Krogh Madsen