Familiekokken: Mujaddara

Udgivet på 10 november 2015

Velkommen til WFP’s opskriftserie. Udforsk de kulinariske skatte og madlavningsevner blandt flygtninge, der nyder godt af WFP’s Penge og Værdikuponer, et initiativ, der giver flygtningene mulighed for at købe den mad, de har brug for, for at tilberede deres traditionelle retter.

Mød kokken:

Samar (27) bor sammen med sin mand og sine fire børn i deres lille, enkle lejlighed i kvarteret Al-Tufah i Gaza. Området blev angrebet under konflikten i 2014, hvilket efterlod mange mennesker i Gaza med behov for mad og anden humanitær bistand.
Colin Kampschoer fra WFP ledsager hende til en forretning tæt på deres lejlighed, hvor hun kan få sine værdikuponer indløst. Her bruger hun sit elektroniske betalingskort til at købe ingredienser til den ret, hun vil forberede.
Ligesom mange andre måtte Samars familie flygte fra deres hjem, og bo i en FN-ledet skole og derefter hos pårørende. Selv efter våbenhvilen kunne de ikke vende tilbage til deres hjem, fordi kloaksystemet i området var ødelagt. De 51 dage med vold og utallige søvnløse nætter har sat sit præg på familien.
Konflikten har forværret en allerede vanskelig situation i Gaza; længe inden det seneste udbrud af vold havde Samars familie forsøgt at få midlerne til at række. Hendes mand har været arbejdsløs i flere år, hvilket ikke er usædvanligt i Gaza, hvor 43 procent af befolkningen står uden job – det er den højeste arbejdsløshedsrate i verden.
"I mange år havde jeg ikke nogen grund eller lyst til at forlade huset for at gøre andet end at løbe ærinder for husstanden. Første gang jeg forlod huset for at gøre noget for mig selv var, da jeg deltog i WFP’s oplysningsmøder om ernæring for dem som modtager værdikuponer,” fortæller hun.
Samar mener, at seks måneder med møder om ernæring har lært hende en masse om sund kost, madlavning, og at købe sunde ingredienser ved hjælp af værdikuponer, og endda hvordan man tager sig af et spædbarn. "Jeg var gravid med mit fjerde barn, da jeg deltog i møderne, og jeg var tilbage i klassen kun en uge efter jeg fødte – alle var vilde med mit barn".
Hun har også lært, hvordan hun gør traditionelle retter sundere ved hjælp af enkle ændringer.

Samars opskrift: 

1) Kog linserne i en liter vand ved medium varme i 20 minutter. Efter 15 minutter tilsættes bulgur (som er sundt og rig på fibre), salt, spidskommen og sort peber. Lad det simre i 20 minutter.

Foto: WFP/ Eyad Al Baba
2) Mens linser og bulgur koger, begynd at hakke løgene og put dem i gryden. Den oprindelige opskrift opfordrer til at man steger løgene af, men det er bedre at tilføje løgene rå, mens linser og bulgur stadig koger, for at holde på næringsstofferne. 

Foto: WFP/ Eyad Al Baba

3) Hak tomaterne og vask mynten, der vil blive serveret på toppen af den færdige Mujaddara.

Foto: WFP/ Eyad Al Baba
4) Smag på retten efter cirka 40 minutter for at tjekke, om Mujaddaraen er kogt færdig. Hvis ikke, tilsættes lidt vand, og lad det simre ved svag varme, indtil det er færdigkogt, og er klar til at blive serveret.


Foto: WFP/ Eyad Al Baba
5) Server retten på store fade med tomater og mynteblade på toppen – lad være med at tilføje yoghurt til retten, da det forhindrer optagelsen af jern.


Foto: WFP/ Eyad Al Baba
6) Nyd det lækre og sunde måltid!


Foto: WFP/ Eyad Al Baba

Kontanter, værdibeviser & e-kort

Foto: WFP/ Jane Howard
WFP leverer hundredetusindvis tons mad om året, men vi giver i stigende grad sultne mennesker kontanter eller kuponer til at købe mad til sig selv. Læs mere her. 

 

E-Food 

Foto: WFP/ Eyad Al Baba
WFP bruger innovative måder at levere fødevarehjælp, såsom skrabbelodder eller "e-kuponner" sendt til mobiltelefoner via. sms. 
WFP og Tyrkiske Røde Halvmåne lancerede e-mad-kort-programmet i 2012 i Tyrkiet. Initiativet giver syriske flygtninge mulighed for at tilberede deres egen mad med friske råvarer, de kan købe på de lokale markeder. Læs mere her.