En nødhjælpsarbejders fortælling fra det sydlige Etiopien

Udgivet på 14 september 2011
Andreas Hansen arbejder som programmedarbejder for WFP og er normalt udstationeret i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba. I øjeblikket har han dog sin base på feltkontoret i Awassa i den sydlige del af landet, hvorfra han deltager i feltoperationer og arbejder med sultkatastrofen på nært hold. For tiden befinder han sig i South Omo, som ligger i Etiopiens Southern Nations region, for at vurdere situationen i området.

Gennem sit job rejser Andreas ud til landsbyer i det sydlige Etiopien for at møde mennesker, som er ramt af den tørke, der i øjeblikket hersker på Afrikas Horn, og for at drøfte den aktuelle situation i området. På disse ture rejser Andreas sammen med to andre WFP medarbejdere, som begge er lokale etiopiere. En repræsentant fra de lokale myndigheder følger med ud i landsbyerne og fungerer som tolk. Dette er meget vigtigt, eftersom der alene i South Omo området findes 16 forskellige etniske grupper, der taler hvert deres sprog og ofte ikke er fortrolige med Etiopiens officielle sprog, amharisk.

Situationen i South Omo 
På sine ture rundt i regionen møder Andreas ofte mennesker, som oplever tørken på helt nært hold. Ofte er der akut mangel på mad og vand, intet græs tilbage og udbredt sygdom blandt dyrene. Nogle steder overlever folk kun på fødevarehjælp fra WFP og ved at spise blade fra træerne. Andre steder samler folk grene og kviste for at forsøge at sælge dem på markedet. Helt tredje steder har tørken ført til konflikter mellem etniske grupper og ledt til intern fordrivelse og tab af kvæg og jord.

Især mange pastoralister befinder sig i en meget vanskelig situation på grund af tørken. Hvis de holder deres kvæg, geder og får i nærheden af deres landsby, vil dyrene blive syge og dø som følge af manglen på vand og græs. Dermed vil pastoralisterne miste deres levebrød, hvilket for alvor vil gøre deres situation kritisk. Hvis de på den anden side sender dyrene væk til områder, hvor der er græs, flere hundrede kilometer borte, og holder dyrene i disse egne indtil regnen kommer, vil dyrene overleve, men selv vil de kun have et meget spinkelt livsgrundlag for at overleve.

Årsagen til denne kritiske situation i South Omo er ganske enkel: utilstrækkelig regn. Regnsæsonerne er startet meget sent i år og regn er kun faldet i meget små mængder. Nogle steder har det slet ikke regnet. Dertil kommer, at tørkeperioderne i regionen kommer med kortere og kortere mellemrum. Det er således kun tre år siden, der sidst var alvorlig tørke i området, og folk har derfor ikke kunnet nå at opbygge den nødvendige modstandskraft til at klare sig igennem den kritiske situation, som ses i øjeblikket.

En normal arbejdsdag i felten
På en normal arbejdsdag i felten mødes Andreas’ arbejdsgruppe først med de lokale myndigheder i et område for at diskutere den aktuelle situation i forhold til regn, afgrøder, kvæg og sygdomme. Derudover drøftes det, hvordan fødevaresituationen ser ud, og hvad der forventes at ske i de kommende måneder; hvor mange der har brug for hjælp og hvordan priserne er for korn, kvæg, geder og får.

Gruppen besøger forskellige lokalsamfund for at undersøge, hvorledes situationen opleves af de mennesker, som modtager bistand fra WFP. Her diskuteres det, om fødevareleveringerne kommer til tiden, om mængderne er passende, og om der er brug for yderligere hjælp. Hvilke andre muligheder har de for at klare sig igennem tørken? Hvordan har børnene det – er de underernærede? Og er der nok vand og græs til dyrene?

Der aflægges derpå besøg på lokale sundhedsklinikker for at undersøge, om der findes underernæring hos børn og voksne i området, og hvis dette er tilfældet undersøges i hvilken grad og antallet af tilfælde. Ofte går turen også forbi afgrøder og kvæg for at vurdere, hvordan høsten kommer til at se ud, og for at gruppen kan danne sig et helhedsindtryk af situationen i området.

Endeligt besøges WFP’s fødevarelagre for at sikre, at fødevareleverancerne sker som planlagt, i de rigtige mængder, til tiden og til de rigtige personer. Alle sådanne oplysninger om levering og uddeling af fødevarer dobbelttjekkes, da det er yderst vigtigt, at implementeringsplanerne følges.

På baggrund af disse besøg kan Andreas sammen med sine kollegaer danne sig et fyldestgørende indtryk af fødevaresituationen i et område og vurdere, om der eventuelt er brug for at optrappe fødevareleverancerne. Hvis dette er tilfældet, kontaktes først de lokale og senere de regionale myndigheder for gennem dialog med disse at nå ud til de mennesker, der har brug for yderligere hjælp.

Utrolig overlevelsesvilje
På trods af den barske og til tider tragiske situation, som Andreas må stå til ansigt med gennem sit arbejde, finder han det fascinerende at opleve den helt utrolige overlevelsesvilje blandt pastoralisterne i South Omo. Det giver ham stor respekt for disse mennesker, at de kan overleve under så ekstremt vanskelige forhold. Derudover er det motiverende for ham at opleve, hvordan WFP i kraft af sin blotte tilstedeværelse er med til at hjælpe folk igennem tørken og redde menneskeliv hver eneste dag. Det er derfor, han hver dag ufortrødent arbejder videre og gør alt hvad der står i hans magt for sammen med sine kollegaer at nå ud til dem, der har brug for hjælp.

Fotos: Copyright: WFP/Andreas Hansen