Elfenbenskysten: Mor på flugt ser tiden an i Liberia

Udgivet på 06 januar 2011

Peula Rachele står her i kø med sine fire børn for at modtage rationer med højenergikiks fra WFP.

Da spændingerne begyndte at stige ved det konfliktfyldte præsidentvalg i sidste måned i Elfenbenskysten, valgte 31-årige Peula Rachele sammen med sine fire børn at flygte til nabolandet Liberia. WFP har igangsat en nødhjælpsoperation for at hjælpe dem og tusindvis af andre flygtninge med madrationer.
TARTOU (LIBERIA) – I midten af december flygtede Peula Rachele sammen med sine fire børn til nabolandet Liberia, på grund af frygten for at de stigende politiske uroligheder kunne udvikle sig voldeligt. Efter en anstrengende rejse, krydsede de to dage senere grænsen til Liberia, uden penge og uden noget at spise. De var heldige at en lokal familie tog dem indenfor og gav dem så meget mad, som de kunne undvære. Men Peula fortæller, at det alligevel ikke var nok. 
”Mine børn var sultne. Vi tog kun det med hjemmefra som vi kunne bære, og jeg havde ingen mad at give dem,” siger hun. 
Det ændrede sig dog, da en sending højenergikiks fra WFP ankom. Kiksene er specielt designet til at kunne holde sulten fra døren i krisesituationer. 
 
Situationen

  •  Det estimeres, at der i øjeblikket er omkring 15.000 flygtninge fra Elfenbenskysten i Liberia der har akut behov for mad.
  • Der er yderligere 18.000 mennesker på flugt i Elfenbenskysten, der også har behov for mad.
  • WFP har sørget for mad til 23.000 mennesker i 45 dage indtil videre.
Stigende spændinger
Peula fortæller, at hun ikke havde lyst til at forlade sit hjem, og selv efter at hendes naboer havde pakket, tøvede hun stadig med at begive sig ud på rejsen alene. Men da lastbiler kørte gennem landsbyen og lyden af skud overdøvede alt andet, var hun tvunget til at tage hvad hun kunne bære og flygte med sine fire børn – i alderen et, tre, otte og ti år.
De er nu blandt de mere end 15.000 flygtninge fra Elfenbenskysten i Liberia, der estimeres at have akut brug for mad. Dette antal skal lægges til de 18.000 mennesker, der er på flugt i selve Elfenbenskysten.
For at hjælpe dem, har afsendte WFP en sending højenergikiks i den første weekend i januar, for at kunne imødekomme behovet for mad i de næste 45 dage. 
Højenergikiksene er ideelle at bruge i en krisesituation som denne, hvor folk behøver mad hurtigt og ikke har mulighed for selv at lave mad. Kiksene er lette at opbevare og transportere og består af de nødvendige kalorier, vitaminer og mineraler, således at underernæring, både blandt børn og voksne, kan afvægres under en humanitær krise.
 
”Vi vil gerne hjem!”
Peula har nu boet hos værtsfamilien i to uger og længes efter at kunne rejse hjem. 
”Jeg ved ikke hvad vi skal gøre hvis situationen fortsætter,” fortæller hun. ”Mine børn vil gerne rejse hjem, men det gør vi ikke før vi ved, at landet er sikkert at bo i igen.”
I mellemtiden er Peula letter over, at hendes børn har nok at spise mens de venter på at kunne rejse hjem.