DR Congo: Viden giver kvinder nye muligheder

Udgivet på 26 oktober 2010

Famiya Omari, 50, fortæller at hun håber på at komme til at starte en sæbeforretning med de nye færdigheder hun har fået som en del af WFPs "Food for Training"-program.

Copyright: WFP/Elizabeth Bryant

Efter mange år med voldelige konflikter spiller kvinderne i DR Congo en ledende rolle i genopbygningen af landet. De tilegner sig ny viden og nye færdigheder på erhvervscentre hvor de samtidig får mad. Famiya, der er den eneste forsørger i en familie på syv, fortæller at hun er ved at lære at blive forretningskvinde.

Famiya, der er 50 år gammel og mor til fem, plejede at trave mange kilometer hver dag for at skaffe frisk kassava. Nu lever hun af at sælge brød og sæbe, som hun har lært at fremstille på et erhvervsskolecenter, ledet af den lokale NGO Reflection Committee For Development and Social Promotion (CORDPS).

”Jeg tjener ikke meget nu,” siger Famiya. ”Men på længere sigt kunne jeg godt tænke mig at udvide, så jeg kan lave mere sæbe og tjene flere penge.”
Famiya er en del af WFPs ”Food for Training”-program, der gør, at hun dagligt modtager rationer af majsmel, bælgfrugter, olie og salt så hun stadig kan brødføde sin familie, mens hun tilegner sig nye færdigheder.
 
Spiser mens de arbejder
I dag er der cirka 660 kvinder indskrevet på centret i Kalemie-området, hvor de laver flettede stråkurve, farvestrålende, hæklede due og skoleuniformer. ”Kvinderne kommer her fordi de ved, at de får mad,” fortæller Marie Therese Cimanuka, der arbejder på WFPs kontor i Kalemie. ”Det motiverer dem virkelig:”
De ting, kvinderne laver i løbet af deres 3 måneder lange uddannelse, bliver solgt og overskuddet bliver delt kvinderne imellem. Den mad, de får i perioder afvægrer underernæring, der er et stort problem i landet. 11 procent af befolkningen får så lidt at spise, at de ikke kan føre et sundt liv.
 
Få muligheder
De mange år med uroligheder har sat sit præg på Kalemie-regionen. Udover dyb fattigdom, blev tusindvis af kvinder her ofre for seksuel vold under borgerkrigen fra 1997-2003, hvilket har medført dybe ar, både fysisk og psykisk.
Ligesom mange af de andre kvinder på erhvervsskolecentret, var Famiya én af dem. Selvom hun ikke har glemt den smerte og ydmygelse, hun blev udsat for, har hun i dag andre bekymringer. ”Min mand er gammel og kan ikke arbejde,” siger hun. Som familiens eneste forsørger, har hun ikke andet valg end at gribe de muligheder, hun får, og så håbe på det bedste.