Christina Aguilera besøger Haiti og beder verden om hjælp

Udgivet på 17 maj 2010

WFP Ambassadør mod sult Christina Aguilera møder børn, som har modtaget skolemad fra WFP. (Copyright: WFP/Rein Skullerud)
 

Sammen med sin mand Jordan Bratman rejste Christina Aguilera rundt i det jordskælvramte land sammen med WFPs nødhjælpsarbejdere og brugte tid på at tale med mødre og børn, der har boet i lejre siden jordskælvet i januar. Aguilera besøgte også skoler for at mødes med børn, der modtager fødevarehjælp gennem WFP’s skolemad programmer.

Port au Prince: Christina Aguilera besøgte Haiti som ambassadør for kampen mod sult. 

Sammen med sin mand Jordan Bratman rejste Christina Aguilera rundt i det jordskælvramte land sammen med WFPs nødhjælpsarbejdere og brugte tid på at tale med mødre og børn, der har boet i lejre siden jordskælvet i januar. Aguilera besøgte også skoler for at mødes med børn, der modtager fødevarehjælp gennem WFP’s skolemad programmer. 

Den verdensberømte sangerinde serverede tirsdag ris og bønner til børn på skolerne Lysee Fritz Pierre Louis i Port-au-Prince og Saint Terese de Darbonne i Leogane. Leogane er en stærkt beskadiget by syd for hovedstaden.

 "Jeg var så chokeret over ødelæggelserne i Haiti, men også rørt over sammenholdet blandt befolkningen. Jeg mødte unge mødre, der bor i telte i lejre, og som blot ønsker at sikre, at de kan brødføde deres børn. Den eneste mad de får nu er fra World Food Programme, " sagde Aguilera. "De børn jeg besøgte i skolerne var så glade for at få ris og bønner fra WFP. De viser sådan en glæde og er ivrige efter at lære på trods af ødelæggelsen omkring dem. Børnene fortjener en chance - og jeg vil gerne være med til at sikre, at de får en chance. Jeg opfordrer alle til at gå til www.wfp.org / Christina og give et bidrag, så vi kan bringe mad til disse mødre og børn og hjælpe dem med at genopbygge deres liv. " 

Aguilera mødte WFP administrerende direktør Josette Sheeran i Haiti og drøftede situationen efter jordskælvet. WFP's operation i Caribien er ved at gå fra nødhjælp til programmer såsom skolemad, ernæring og mad-for-arbejde projekter for at hjælpe i fasen til at komme på rette fode igen. 

"Sammen med Christina kan vi bidrage til at give Haiti mulighed for en ny start efter så megen elendighed. Vi kan ikke tillade verden at glemme sulten, som kvinder og børn står overfor. Christina sætter fokus på at hjælpe dem, der ikke kan høres," sagde Sheeran. 

Under opholdet i Port au Prince, sang Aguilera 'Happy Birthday, Haiti’ for at belyse, hvordan genopbygningen giver den hårdt prøvede nation chancen for en ny start.  

Find flere oplysninger om Christina Aguilera’s arbejde med WFP på wfp.org/Christina.