Burkina Faso: En mor lærer hvordan man undgår fejlernæring

Udgivet på 25 november 2010

Assétau Bagagnan bragte sin 14 måneder gamle søn Sayouba til Bemh ernæringscenter, da han begyndte at vise tegn på underernæring.

 

 


Assétau Bagagnan, en mor til fire, fortæller, at hun ikke vidste noget om vigtigheden af at give sin underernærede søn de rigtige vitaminer og næringsstoffer før hun kom på ernæringscentret i udkanten af Burkina Faso. Nu hvor hun har fået den nødvendige viden, er hun meget bedre udrustet til at tage sig af sin familie.
BEMH – Assétau Bagagnan, 30, ville ikke have været i stand til at behandle sin søns fejlernæring, hvis det ikke havde været for Bemhs kommunale ernæringscenter. 
”Jeg har slet ingen penge. Min mand og jeg arbejder hårdt med at dyrke hirse og majs på vores jord, men vi kan næsten ikke engang brødføde vores familie,” fortæller hun. ”Dette center er som sent fra Gud. De behandlede min 14 måneder gamle søn Sayouba og de hjælper mig stadig med at give ham ordentlig mad. Alt sammen gratis.”
Assétau og hendes søn er blandt de mere end 185.000 brugere af WFPs supplementerende fødevareprogram i Burkina Faso.
 

At bryde den onde cirkel

En vigtigt skridt i retning mod at bryde cirklen af sult er, at sørge for at mødre og deres børn får den rette næring.

Læring om ernæring
Assétau fortæller, at før hun kom til det WFP-støttede ernæringscenter i Bemh, vidste hun ikke engang rigtigt hvad fejlernæring var. Hun begyndte at lære om vigtigheden af en nærende og velbalanceret diæt, fordi hun kunne se den gode effekt den havde på hendes børn. 
”Jeg plejede at tænke, at hvis du bare på en eller anden måde kunne få maven fyldt, så manglede du ikke noget og var sund og rask. Men så begyndte jeg at føle mig syg og min søn, Sayouba, var kun otte måneder gammel da han begyndte at blive undervægtig,” fortæller Assétau. 
”Jeg blev virkelig bange og anede ikke hvad jeg skulle gøre. Så de andre kvinder i landsbyen sendte mig hertil.”
Der bor cirka 2100 mennesker i Bemh og byen er gemt væk i et isoleret hjørne af Yatenga-provinsen i det nordlige Burkina Faso, hvor andelen af underernærede er blandt de højeste i Vestafrika.
Ernæringscentret i Bemh tiltrækker kvinder fra et stort område, der ankommer på gåben med børn i deres arme. Børnene bliver behandlet for underernæring og kvinderne modtager en månedlig pakke med madlavningsolie og en majs-soya blanding til at lave nærende grød af.
 
Familiens forsørger
Assétau suger til sig af den viden hun får gennem de diskussioner kvinderne har på centret. De handler om hygiejne, om hvordan man bedst kan forhindre malaria og om de risici der er forbundet med at vænne børnene fra for tidligt – en af de største årsager til underernæring hos børn i området.
Ligesom mange andre kvinder i Burkina Faso, er Assétau familiens forsørger. Dette lærte hun af sin mor, som opfostrede Assétau og hendes søskende da hendes far forlod dem da hun var tre år gammel. 
Nu da hendes søn er rask igen, deler Assétau det hun har lært på centret med de andre mødre i landsbyen og fortæller, at de alle nu er bedre udrustet til at opfostre deres børn med den nye viden i baghovedet.