Brutaliseret, fordrevet, men ikke ødelagt

Udgivet på 08 februar 2017

4,4 millioner mennesker er i fare for at sulte i de områder af Nigeria, der er påvirket af Boko Harams vold. Næsten to millioner mennesker har brug for nødhjælp. Andre Vornic fra FN’s Fødevareprogram har besøgt det nordøstlige Nigeria, og beskriver her hvordan organisationen allerede har hjulpet en million mennesker.

Medlemmer af lokalsamfundet Benisheikh i delstaten Borno. Foto: WFP/Andre Vornic

Omkring 20.000 mennesker formodes at være blevet dræbt under Boko Harams opstand i det nordøstlige Nigeria. Med checkpoints langs vejene og en modoffensiv har den nigerianske hær svækket grupperingen. Men Boko Haram formår altid at genopstå, omgruppere eller gemme sig væk i sovende celler. Selv i dag – flere år efter gruppen opstod - kaster den stadig sin skygge over regionen.

Lokalsamfundet Benisheikh i delstaten Borno. Her blev omkring 160 mennesker dræbt af Boko Haram i 2013. Sådanne massakre sker tilsyneladende ikke længere, selvom man ikke kan vide det med sikkerhed, da dele af regionen er umulige at trænge ind til.

Selv i fraværet af massemord er selvmordsbomber en konstant trussel. En teenagepige sprængte sig selv i luften i slutningen af januar i Bornos hovedstad Maiduguri. Hun havde et spædbarn bundet på ryggen for at undgå sikkerhedstjek.

Massedrab er kun den ene side af Boko Harams eftermæle. Den anden er massefordrivelse. Næsten to millioner mennesker er blevet fordrevet i Nigeria alene. Flere er flygtet over grænsen til Cameroun og Tchad. De fordrevne er flygtet til formelle lejre eller værtssamfund. Områderne er præget af sult. Omkring 4,5 millioner mennesker får ikke nok at spise, og mange er på grænsen til udsultning.

Pakhuset Baga Road i Maiduguri. Foto: WFP/Andre Vornic

FN’s Fødevareprogram og partnere uddeler mad til en voksende del af de fordrevne – over en million ved sidste optælling, og det forventes at nå det dobbelte inden for de næste par måneder. Pakhuset Baga Road i Maiduguri er et knudepunkt for nødhjælpen. Lastbiler lejet af lokale entreprenører kører ind og ud af denne enorme bygning, læsser, aflæsser og omlæsser sække med fødevarer og paller med ernæringstilskud.

Bakasi-lejrens støvede vidder i Maiduguri er hjem for 30.000 mennesker. Tilstrømningen af flygtninge er langsomt aftaget i takt med hærens fremskridt mod Boko Haram. Men selvom færre ankommer, rejser ingen hjem. De områder, der for nyligt er befriet, er stadig for ustabile til, at man kan flytte tilbage.

FN’s Fødevareprograms lokale partner, International Medical Corps, uddeler Plumpy’Sup, der er en jordnøddebaseret pasta, designet specielt til at bekæmpe fejlernæring blandt børn under 5 år. Dem er der mange af her. De kan ikke huske andet end livet i lejren. Børnenes mødre – antallet af kvinder virker til at overstige mænd, der har højere risiko for at være blevet dræbt – har været fordrevne i mindst to år.

Ajazara og hendes søn. Foto: WFP/Andre Vornic

Ajazara og hendes søn har været i Bakasi i seks måneder. Men dette er ikke deres første stop. Sammenlagt har de været fordrevet i to år og syv måneder. Da Boko Haram indtog deres landsby, blev kvinder indespærret i husene – de måtte ikke gå ud for at hente hverken vand eller mad. Til sidst dræbte Boko Haram næsten alle – inklusiv 15 af Ajazaras familiemedlemmer. Hun og hendes søn – set her på billedet med en forsyning Plumpy’Sup – nåede at flygte.

Uden levebrød og værdighed længes de fordrevne efter mere end overlevelse – en grad af selvbestemmelse, måske. Udover fødevarer og ernæringstilskud, uddeler FN’s Fødevareprogram i stigende grad kontanter. Kontanter giver folk større mulighed for at vælge, hvad de vil købe - og støtter samtidig lokale producenter. Folk modtager lidt mindre end US$ 50. Det hjælper ikke dem med at genstarte deres liv. Men det sikrer, at de har et at leve.

Skrevet af Andre Vornic