Bolivia: Fødevarehjælp redder offer for oversvømmelse – og hendes høns

Udgivet på 09 maj 2011
Eugenia havde netop slagtet en af hendes få tilbageværende høns da FN's Fødevareprogram nåede frem med fødevarehjælp til hendes oversvømmelsesramte landsby i det østlige Bolivia. Copyright: WFP/Ximena Loza
Eugenia, 42, havde indtil for nyligt en succesrig hønsefarm i det østlige Bolivia. Det var dog før den blev skyllet væk af en voldsom oversvømmelse. Efterfølgende frygtede Eugenia, at hendes familie ville være nød til at spise de få overlevende høns for at overleve. Takket være fødevarehjælp blev hun i stand til at beholde hendes høns og kan nu opdrætte flere i takt med, at hun genopbygger sin farm.

LA PAZ – Eugenia Fidenzia Colque på 42 har set mange oversvømmelser i sin tid, men den oversvømmelse, der ødelagde hendes farm i februar er den værste hun kan huske. ”Det tog flere dage før vandet trak sig tilbage og da det endelig gjorde var mine afgrøder væk.”

Hvad der var endnu være var, at ud af de 45 høns, der var rygraden i hendes families indkomst, overlevede kun syv. Det så heller ikke lyst ud for de sidste syv høns for Eugenia og hendes otte børn måtte kæmpe for at finde anden mad at leve af.

Eugenia havde netop truffet den svære beslutning at slagte en af sine høns, da fødevareassistance fra FN’s Fødevareprogram nåede frem til deres landsby. ”Det har været så svært, ”siger hun. ”Vi har ikke haft noget at spise eller sælge udover mine høns og jeg bad til, at jeg ikke var nød til at gøre det.” 

Intet hjem – ingen mad
Eugenia og hendes familie tilhører den etniske gruppe Tsimán-Mosetene, og bor i landsbyen Carmen Florida i det østlige Bolivia. Landsbyen ligger på bredden af en af Rio Beni bifloder – en af de største floder i Bolivia. I februar gik floden over sine bredder efter voldsomme regnskyl forårsaget af vejrfænomenet La Niña. 

Oversvømmelsen kom uden varsel og dækkede Carmen Florida landsbyen under seks meter høje bølger. Oversvømmelsen kostede Eugenias nabo livet – hun var alenemor til ni.

Selvom Eugenia og hendes familie slap billigere fra oversvømmelsen så var tabet af deres afgrøder et hård slag. Eugenia regner med, at det vil tage endnu 5 måneder før hun er i stand til at plante nye afgrøder. Det  betyder, at hendes familie i realiteten ikke har nogen indtægtskilde i næsten et år.

”Før oversvømmelsen spiste vi tre gange om dagen. Nu er vi heldige hvis vi overhoved får noget at spise,” siger hun. ”Takket være den mad vi modtager fra FN’s Fødevareprogram er vi nu i stand til at opdrætte flere høns vi kan sælge på markedet. Det vil hjælpe os med at komme på benene igen.”

Store ødelæggelser
Carmen Florida er ikke den eneste landsby, der blev ramt af oversvømmelserne. De lokale myndigheder oplyser, at da det stod værst til med oversvømmelserne, lå mere end 50 lokalsamfund og mere end 10.000 hektar landbrugsjord under vand.

I alt blev mere end 45.000 mennesker påvirket af oversvømmelserne. De fleste af dem var småbrugslandmænd, som Eugenia, der lever af det de dyrker. Ifølge eksperter står disse nu over for et dobbelt chok. Ikke alene har de mistet deres hjem og indkomst, men fødevarepriserne er ligeledes steget drastisk de sidste otte måneder.

FN’s Fødevareprogram hjælper nu omkring 35.000 mennesker som Eugenia således de ikke er nødsaget til at opbruge deres få tilbageblevne resurser for at overleve.