At arbejde midt i en konflikt: Livet som sikkerhedsmedarbejder i Sydsudan

Udgivet på 14 august 2015

Peter Testuzza arbejder for FN’s Fødevareprogram (WFP) som sikkerhedsmedarbejder i Sydsudan. Når han ikke hjælper med levere fødevarehjælp til de lokalsamfund, der er påvirket af borgerkrigen, så bor han i Rom, hvilket han har gjort de sidste 20 år. Han fortæller, hvad en typisk dag indebærer, når man arbejder i et af verdens farligste konfliktområder. 

"Min arbejdstid bliver brugt i enten WFP’s kontor i Sydsudan eller i felten, hvilket betyder at jeg rejser til områder af landet med igangværende kampe, hvor der skal deles mad ud.

Foto: WFP/ Peter Testuzza

i felten lever vi, hvor vi arbejder -det kan være alt fra udendørs camping i områder, hvor der bliver kastet fødevarer ned til et område hvor der bor flygtninge eller et maddistributionscenter. Det er meget vanskeligt at komme frem, så vi går meget - også gennem mudrede sumpe i regntiden. Derfor er det vigtigt at holde øje med slanger og insekter, der kan stikke eller bide dig!
Mit arbejde går ud på at følge det udsendte hold, og sørge for at de kan uddele mad sikkert. Det betyder, at jeg vågner tidligt, og får mig en hurtig morgenmad bestående af pasta og te, før jeg gør mig klar til at starte arbejdsdagen med det hold, jeg skal følge.
Foto: WFP/ George Fominyen

"Jeg ville ønske, at verden havde kendskab til det"
Ingen dage er ens - de afhænger fuldstændig af den mission vi er på. Dagen starter ofte med at registrere de folk, der har behov for fødevarehjælp. Det kan tage op til fire dage, hvilket giver et godt billede af, hvor mange der har behov bistand. Vi hjælper også helikoptere, der kaster sække med korn, vegetabilsk olie og særlige fødevarer til børn ned til lokalsamfundene. Helikopterne bliver brugt, når det er for usikkert at levere maden via vejene. Herefter er vi klar til at dele mad ud.
Vi skal dog hele tiden være forberedt på, at kampene kan bryde ud når som helst. Før en mission kommunikerer jeg derfor altid med de lokale myndigheder, der vurderer sikkerheden i området, hvilket giver mig et indgående kendskab til området, så jeg i nødstilfælde hurtigt kan evakuere mit hold.
Jeg ville ønske, at verden vidste, hvor usikkert det er for civilbefolkningen at bevæge sig frit rundt her - hele samfund er afskåret fra fødevarer. Det medierne bringer omkring sultkrisen i Sydsudan nærmer sig ikke engang den desperate virkelighed, som vi oplever på en daglig basis. Havde det ikke havde været for WFP og andre organisationers hjælp, så ville landet stå over for en endnu værre fødevarekrise, fordi hele befolkningen er berørt af konflikten.

Foto:WFP/ Jaqueline Dent 

Søger sikkerhed
Hver dag lurer der en ny udfordring - det kan være alt fra registrering af fødevarer og distribution til at sikre, at der ikke er mennesker eller dyr i områderne, hvor der kastes mad ned (det er ikke så nemt, som man skulle tro, da områderne ofte er mindst 800 meter lange og 200 meter brede).
Selvfølgelig går tingene ikke altid efter planen. Under min sidste mission hørte vi skud, der kom nærmere, og jeg blev nødt til ringe efter en nødhelikopter for at evakuere os, men da vi skulle til at lette opstod der et mekanisk problem. Mens vi ventede begyndte en landsbyboer at udtale trylleord, og kaste tørre blade på helikopteren - det var hans måde at hjælpe os i sikkerhed. Til sidst lykkedes det os at lette. Jeg glemmer aldrig de billeder, vi så fra helikopteren af kvinder og børn, der krydser sumpe i et desperat forsøg på at flygte fra beskydningerne, og nå i sikkerhed.

Foto: WFP/ Peter Testuzza

Den sværeste del af arbejdet
Der findes ingen faste arbejdstimer i dette job - jeg hviler mig kun, når holdet er sikkert tilbage i vores lejr, men du er i virkelig på vagt 24/7 i tilfælde af, at der opstår problemer i løbet af natten, og du skal reagerer på det.

Vi forsøger at holde humøret højt ved at spise sammen, og vi koger ofte ris og bønner til middag. Hvis vi er heldige, får vi kylling eller ged. Nogle gange bliver missionerne forlænget, hvilket kan udvikle sig til et problem for vores helbred på grund af fødevare- og vandmangel. Jeg har altid rensetabletter med, så vi i det mindste kan få rent drikkevand.
Nogle gange spørger jeg mig selv, hvorfor jeg udfører dette job. Jeg tror svaret er, at jeg gerne vil hjælpe i allerforreste linje af en nødsituation. Når jeg bliver udsendt til konfliktramte lande som Sydsudan, bliver jeg ofte mødt med misbilligelse fra min familie, men så hører de historierne om mit arbejde, og så håber jeg, de er glade for, at jeg tager afsted.


Foto: WFP

Den sværeste del af jobbet er, at man ikke kan gøre nok for at hjælpe de kvinder og børn, der lider hver dag. Jeg glemmer aldrig den mor, der bønfaldt mig om at tage hendes nyfødte søn for at give ham et mere sikkert liv. Det kan være svært at lukke af for den slags ting, men jeg er sikker på, at jeg gør alt, hvad jeg kan for at gøre livet lidt mere tåleligt for menneskerne her ".