At arbejde midt i en konflikt: Livet som logistiker i Syrien

Udgivet på 19 august 2015

Foto: WFP/ Hussam Al Saleh 

I sit arbejde som logistiker for FN’s Fødevareprogram (WFP) arbejder Louis Boshoff med at koordinere fødevarekonvojer og lufttransport i Syrien. Han fortæller om de farer og udfordringer, der opstår, når man arbejder midt i en konflikt, der nu har stået på i fem år. 

"Min dag begynder klokken 06:30 med en stærk kande kaffe. Det er nok ikke den første ting, man associerer med det at leve i et konfliktområde, men kaffen i Syrien er virkelig god!
Fordi det at rejse rundt i landet kan være farligt, så er mit hjem også mit kontor, hvilket gør min tur til arbejde meget kort. Jeg plejer at starte dagen med at tjekke de mails, jeg har modtaget i løbet af natten, inden jeg forsætter med dagens andre opgaver.
Jeg er en del af logistikgruppen, hvilket betyder, at jeg typisk hjælper med at arrangere akut lufttransport, og sørger for at lastbiler eller andre konvojer af transportmidler kan levere mad og nødhjælpsforsyninger til områder, der kan være svære at nå. Derudover hjælper jeg med at organisere de konvojer, der kommer med mad fra nabolandene til Syrien.

En fødevarekonvoj leverer forsyninger til det nordøstlige Syrien (Foto: WFP/ Hani Al Homsh) 

Hjerteskærende beslutninger
I år har vi indtil videre hjulpet med at koordinere hundredvis af lastbiler, der transporterer mad og nødhjælpsforsyninger ind i landet. I samarbejde med andre organisationer transporterede vi sidste år livsvigtige fødevarer, medicin, vand og sanitetsprodukter til en by, hvor befolkningen har været afskåret fra de mest basale behov siden 2012.
Omfanget af den syriske krise bliver værre hver dag, og vi mangler midlerne til at nå ud til alle de mennesker, der har brug for vores hjælp. Til tider kan det føles håbløst at blive ved – men det gør vi. Selvom det nogle gange betyder, at vi skal tage hjerteskærende vanskelige beslutninger, som at prioritere én familie over en anden, fordi deres behov for hjælp er større.
WFP når hver måned ud til over fire millioner mennesker i Syrien med fødevareassistance. Derfor er mange familier afhængige af WFP for kunne brødføde sig selv. Uden det utrættelige arbejde WFP og andre organisationer udfører for at komme frem til de fordrevne i Syrien og nabolandene, så ville den humanitære situation stå langt værre til.

En syrisk mand bærer på mad fra WFP (Foto: WFP/ Hussam Al saleh)

Trusler mod sikkerheden

I områder hvor der er kampe, kan det være særdeles vanskeligt at nå ud med mad. Hver dag møder vi trusler mod vores sikkerhed, men heldigvis er der dygtige sikkerhedsfolk fra WFP, der står klar til at hjælpe os med at undgå de farlige situationer. Jeg gør også mit bedste for at komme på forkant med eventuelle problemer, der kan påvirke vores arbejde, og jeg sørger for at kommunikere med resten af holdet hele tiden.
For nylig havde jeg en skræmmende oplevelse, da jeg forsøgte at levere fødevarer til et særligt risikofyldt område. På grund af områdets afsides beliggenhed ankom vi senere end forventet, hvilket gav os begrænset tid til at laste lastbilerne af inden mørkets frembrud. Da vi pakkede de sidste par kasser ud, hørte vi skyderi i nærheden, og vi var nødt til hurtigt at komme væk derfra. Heldigvis kom vi sikkert hjem, men den slags situationer er ikke unormale for medarbejdere som arbejder i denne branche.


Syriske frivillige fra Røde Kors hjælper med at distribuere sække med mel fra WFP til fordrevne syriske familier (Foto: WFP/ Dina El Kassaby) 

Vi kan ikke glemme krisen

Normalt er jeg er færdig med at arbejdet omkring klokken syv om aftenen, eller når alle operationer er afsluttet. Jeg prøver altid at nå forbi fitnesscentret en times tid, da det er min måde at lukke af for arbejdspresset. Det er vigtigt at bruge tid på sig selv, når man arbejder i et så intenst miljø.
Jeg har altid vidst, at det var et arbejde som dette jeg ville have, og første gang jeg så WFP i aktion i Østtimor i 2006, så vidste jeg, at jeg ville bruge mine evner på at hjælpe folk i konflikter. Der er naturligvis ulemper ved jobbet – det er hårdt at være væk fra familien, og at bo et så usikkert et sted kan virkelig begrænse dig. Men vores hold har det godt sammen, og vi støtter hinanden.
Arbejdets ulemper opvejes af den stolthed, jeg føler, når jeg hjælper med at levere mad og bistand til de mennesker hvis hverdag er blevet til en del af konflikten. Livet er kun blevet værre for dem, og jeg føler, at vi konstant er nødt til at minde resten af verden om denne krise - jo længere tid det fortsætter, jo sværere bliver det".