50 år gammel landsbyfejde ender takket være mad og fodbold

Udgivet på 02 november 2010

Beboere fra de stridende landsbyer, Gattawani Kaina og Gattawani Beri, til en fodboldkamp arrangeret af WFP.

Copyright: WFP/Vigno Hounkanli

Landsbyerne Gattawani Beri og Gattawani Kaina i det sydvestlige Niger har ligget i en bitter strid om jord og religion i 50 år. Men i løbet af hungersnøden i sommers, formåede de omsider at lægge uvenskabet bort for en dag med fodbold og mad.
NIAMEY – Selvom de to landsbyer kun ligger et stenkast fra hinanden, har en mur af fjendskab stået mellem dem siden Niger erklærede sin uafhængighed i 1960.
Ekoye Moussa, der er chef for Gaya-distriktet i det sydvestlige Niger, hvor de stridende landsbyer ligger, siger, at han har brugt en stor del af de sidste 40 år på at løse konflikten, men uden held.
”De to landsbyer var som brødre, der nægtede at enes. Jeg arbejdede dag og nat på at få dem til at forstå, at deres fejde var dårligt for alle, men jeg kunne ikke gøre noget ved det,” fortæller han. 
Der skulle en hungersnød, en WFP nødhjælpsoperation og en fodboldkamp til, før de to fandt sammen igen.
 
En bitter rivalisering
Da hungersnøden ramte, etablerede WFP en fødevaredistributionsplads midt imellem de to byer, men temperamentet blussede igen, da beboerne nægtede at blive betjent sammen. 
”Vores mål var at give fødevarehjælp til befolkningen, men vi har også haft tidsmæssige og logistiske begrænsninger,” forklarer Gianluca Ferrera fra WFP i Niger. 
”Vejen frem var helt klart at få lederne fra landsbyerne til at tale sammen, og finde en måde hvorpå distributionen kunne forløbe optimalt.”
At få de to byer til at begrave stridsøksen efter 50 år, var ikke nogen nem opgave, og det krævede flere rødglødende debatter, arrangeret af WFP og lokale NGO’er, før det lykkedes.
 
Stridsøksen begraves
Til sidst fandt lederne dog ud af, at deres gensidige behov for mad kunne åbne døren for forhandlinger og de lavede en aftale.
For at fejr
e den lange fejde, arrangerede WFP og deres partnere en fodboldkamp sideløbende med fødevaredistributionen, hvor kvinderne i fællesskab fra begge landsbyer forberedte et fælles måltid.
Gattawani Beri vandt fodboldkampen, selvom det var tæt løb, og den endte med håndtryk og et løfte om returkamp.
”Vi er meget glade for, at udover at dele mad ud og derved undgå fejlernæring i forbindelse med fødevaremanglen, lykkedes det os også at løse en konflikt, der havde stået på i alt for lang tid,” slutter Ferrera.