10 ting vi kan lære fra FN’s analyse af skolemadsordninger

Udgivet på 28 juni 2016

FN’s Fødevareprogram (WFP), sammen med Verdensbanken og Imperial College Londons partnerskab for børneudvikling, har analyseret individuelle programmer fra 14 lande – og har derefter sammenlignet resultaterne for at finde de gode erfaringer og lærdomme.

Forfatterne af analysen og bogen, «The Global Feeding Sourcebook: Lessons from 14 Countries», fokuserede på Botswana, Brasilien, Kap Verde, Chile, Elfenbenskysten, Ecuador, Ghana, Indien, Kenya, Mali, Mexico, Namibia, Nigeria og Sydafrika. Disse lande blev valgt for at sikre variation i geografi, fremgangsmåde og udvikling.

Læs de 10 hovedpunkter, de kom frem til:

1.Skolemad er uddelt til 1/5 af verdens børn:

En eller en anden form for skolemad er implementeret i næsten alle lande i verden, og involverer hele 368 millioner børn. Det er en ud af fem børn i verden. Skolemad har derfor et stort potentiale til at påvirke børns sundhed, samt fremtiden for lokalsamfundet og landet.

2.Skolemad forbedrer børns uddannelse – og mange andre ting også:

I analysen fandt man frem til at hovedresultatet af gode skolemadsordninger er en forbedring i uddannelse; gennem øget deltagelse, større kønslighed og øget læring. Men skolemad bidrager også til bedre sundhed og ernæring, både på kort sigt og på langt sigt. Eksempler på dette er, når børn får næringsberiget skolemad i Ghana, eller når børn lærer at træffe sunde madvalg og undgå overvægt i Chile. Samtidigt med at ordningerne påvirker skolebørn direkte, kan de også have påvirkninger og indflydelse på yngre søskende og børn som ikke er i skole.

3.Der findes ikke en specifik ordning, som passer til alle:

Forskerne analyserede et stort udvalg af forskellige tiltag, som var brugt i nationale skolemadsprogrammer, og fandt ud af at kontekst er meget vigtig – hvert tiltag er tilpasset til et bestemt land. For eksempel så giver halvdelen af landene skolemad til alle barn, mens den andre halvdel kun giver til de mest udsatte børn. Selvom det ikke findes en «perfekt» model eller ordning, så findes det mange gode metoder på tværs af ordningerne.

4.Deltagelse fra lokalsamfundet er essentielt:

De bedste og mest bæredygtige skolemadsordninger, er dem som svarer til lokalsamfundets behov, som er lokalejede og som indeholder en form for bidrag til forældre eller lokalsamfund, såsom støtte i form af kontanter, mad eller arbejde. Koordinering er vigtig: skolemadsordninger i Kenya og Brasilien er succesfulde på grund af deres klare rollefordeling mellem lokalsamfundet og andre sektorer. Den vellykkede deltagelse fra lokalsamfundet i Chile og Indien er takket være detaljerede retningslinjer, som definerer lokalsamfundets rolle.

5.Programmene er dynamiske og forandringsparate

Forskningen viste at ordningerne kan ændre sig hurtigt og dramatisk mens de udvikles over tid. Det betyder at de har godt af konstant tillæring og tilpasning. Lande bør følge ordningerne i nutid og give tilbagemeldinger, som kan føre til bevisbaserede forandringer i politikken.

6.Lokal produceret mad kommer lokaløkonomien til gode

I følge forskerne så er det at knytte skolemadordningerne til lokal fødevareproduktion en vigtig mulighed for at øge effektiviteten af ordningerne siden det bidrager til lokaløkonomien, som også kan bidrage til at forbedre kvaliteten af næringen i maden. Det kan støtte grupper af mennesker som traditionelt set ikke støttes af skolemad, som f.eks. småbønder.

7.Velykkede ordninger har klare målsætninger

Sammenligningen af ordningerne viser at tydeligt definerede målsætninger hjælper med at vejlede lande når de udarbejder og implementerer skolemadsordninger.

8.Privatsektoren er en voksende arena for finansiel støtte

Selvom indkøb af fødevarer i de fleste lande er finansieret af myndighederne, så er ikke alle der er offentligt finansieret. Forskellige partnerskaber med privatsektoren er en voksende kilde til økonomisk støtte. Forskerne fandt også en stærk politisk vilje til at fortsætte finansieringen af skolemadsordninger gennem nationale fonde.

 

Skrevet af: Simone Gie
Oversat af: Kathrine Jensen
Fotos copyright i rækkefølge: WFP/Rein Skullerud, WFP/Anna Yla-Kauttu, WFP/Rein Skullerud, WFP/Mike Bloem, WFP/Rein Skullerud, WFP/Reinskullerud, WFP/ Liz Loh-Taylor