10 svar på spørgsmål omkring stigende fødevarepriser

Udgivet på 10 februar 2011

Fattige familer er ofte nødsaget til at holde op med at spise nærende madvarer som f.eks. grønsager når priserne stiger. (Copyright: WFP/Martin Penner)

De stigende fødevarepriser fylder igen i overskrifterne. De seneste tal viser, at fødevarepriserne idag overstiger de højeste priser under fødevarekrisen i 2008. Endnu oplever verden ikke en gentagelse af fødevarekrisen i 2008, men bekymringen forbliver stor. Fødevarepriserne forventes nemlig at forblive høje i adskillige måneder endnu.

ROM – Årsagerne til de nuværende høje fødevarepriser er mange og forskelligartede og det samme er de konsekvenser de har. For at hjælpe dig med få et overblik over alt dette, er der her svar på 10 spørgsmål omkring de høje fødevarepriser. Lyt til podcast om emnet.
 

1. Hvor høje er fødevarepriserne egentligt?
Det globale fødevareprisindex, der produceres af FN’s Mad og Landbrugsorganisation (FAO), nåede i januar op på 231 point, hvilket er langt højere end det tidligere top niveau fra 2008 på 213,5 point. Dette er det hidtil højeste niveau registreret siden FAO udviklede indekset tilbage i 1990. Se tabellen.
 

2. Bliver det værre end det var i 2008?
Ikke nødvendigvis. På grund af større reserver af afgrøder er forsyningerne stadig tilstrækkelige. Lagre af ris, hvede og hvide majs (de vigtigste afgrøder i mange sårbare lande) mindsker riskikoen for en gentagelse af fødevarekrisen i 2007/2008.  
 

3. Er der andre forskelle mellem 2008 og nu?
I 2008 var de høje fødevarepriser blandt andet en konsekvens af de høje olie priser, der dengang nåede op på 150 dollars per tønde. Priserne er nu igen nået op over 100 dollars per tønde og dette betyder at biobrænsel produceret af hvide majs er mere lukrativ. Oliepriserne har også indflydelse på omkostningerne ved transport og priserne på kunstgødning – begge dele har stor indflydelse på fødevarepriserne.
  

4. Hvornår begyndte priserne at stige igen?
Tørke og skovbrænde i Rusland førte sidste sommer til, at den russiske regering indførte forbud mod eksport af hvede – dette førte til en periode med stigende hvede priser. Prisen på gule majs er ligeledes steget over de sidste seks måneder på grund af et høstudbytte, som er mindre end forventet, og en stigning i brugen af majs i produktionen af biobrænsel i USA.
 

5. Hvordan ser fremtiden ud?
De seneste tal viser tydeligt, at den opadgående tendens i verdens fødevarepriser ikke umiddelbart ser ud til at vende. Det er sandsynligt, at de høje priser varer ved i de kommende måneder. Omfanget af de afgrøder, der plantes i 2011, kommer til at være af afgørende betydning for stabiliteten på de internationale markeder.
 

6. Hvem rammest hårdest af krisen?
Høje fødevarepriser er især et problem for fattige lande, der er nødsaget til at importere store mængder mad for at brødføde deres befolkning. Når de importerede varer koster mere, må disse lande kæmpe hårdere for at indkøbe de mængder, de har brug for. På det menneskelige plan vil de høje fødevarepriser være et problem for en hver husholdning, der bruger det meste af sin indkomst på mad. I de fleste af verdens udviklingslande bruger folk mellem 60-80 procent af deres indkomst på mad.
 

"Vi har brug for at lande fritager humanitære indkøb fra eksportforbud"

Valerie Guarnieri, der er leder af WFP's Program kontor, diskuterer de stigende fødevarepriser  og deres konsekvenser i den seneste Food Factorpodcast.
Go to podcast
 

7. Er de høje fødevarepriser ikke gode for de fattige landmænd?
De høje fødevare kunne potentielt repræsentere en god mulighed for dem, der lever af landbrugsdrift. Problemer er desværre, at langt de færreste af disse er i stand til at producere nok mad til at brødføde deres egen familie og slet ikke nok til at kunne sælge madvarerne videre. De færreste har adgang til de markeder, hvor priserne er højere eller til resourcer til at investere i forøgelse af deres udbytte.
 

8. Hvordan påvirker de høje fødevarepriser WFP?
Mere end halvdelen af FN’s fødevareindkøb foretages via kontante donationer – derfor betyder højere fødevarepriser, at vi kan købe færre madvarer til de sultne.
 

9. Hvor meget mad opkøber WFP?
I 2010 købte WFP fødevarer for 6,9 milliarder kr – 5,4 milliarder kr blev brugt på indkøb af madvarer i udviklingslande. Omkring 39 procent af den indkøbte mad var hvede og 18 procent var majs. Kornpriserne er steget med 50 procent siden juli 2010.
 

10. Er der nogen grund til at være optimistisk?
Det er opmuntrende at vide, at disse problemstillinger vil være på dagsordenen på G20 topmødet i år og at mulige reaktioner så som eksportforbud vil blive taget op. Eksportforbud bør ikke få indflydelse på humanitært arbejde. Regeringer forventes ligeledes at diskutere muligheden for at etablere fødevarereserver tæt på områder med potentiel fødevareusikkerhed.