10 måder at bekæmpe sulten på den 15. oktober

Udgivet på 18 oktober 2010

 En daglig portion grød hjælper disse børn fra Zambia med at forblive sunde. De røde kopper som grøden serveres i, symboliserer WFPs skolemadsprogram, som gør det muligt at servere måltider som dette til over 22 millioner børn verden over. 

Copyright: WFP/Rein Skullerud

Den 15. oktober er det World Food Day. Dagen skal minde os om, at én ud af syv mennesker i dag går sultne i seng. Uanset om du er fra New York eller New Delhi, kan du, hvis du har adgang til internettet, hjælpe til med at bekæmpe sulten. Her er 10 ting, du kan gøre lige nu.

 Rom – I år faldt antallet af sultende i verden for første gang i fem år, hvilket er godt nyt – bare ikke godt nok. Der er stadig mere end 925 millioner mennesker, hvoraf de fleste er børn, der ikke får nok at spise.

World Food Day er en god anledning til at tænke på dem og på, hvad der kan gøres for at ændre situationen. Heldigvis er der flere og flere muligheder for den enkelte, hvis man vil give en hjælpende hånd. Nedenfor er listet 10 forslag:
 
1. Spil det nye FreeRice spil
Gå til freerice.com og spil den nye, sociale udgave af det populære quizspil. For hvert rigtigt svar, går 10 riskorn til de sultende. Det er de virksomheder, der reklamerer, der betaler – ikke dig.

 Sult facts 

  • 925 mennesker på jorden sulter i dag. Det er én ud af syv.
  • Sult dræber flere mennesker end AIDS, malaria og tuberkulose - til sammen!
  • 25 US cents giver et sultent barn en portion mad, der indeholder alle de næringsstoffer det behøver på en dag.

____________________________ 

Studerende og lærere

Skoler, gymnasier og universiteter er særligt vigtige for WFP. Jo flere mennesker, der lærer om sult, desto mere sandsynligt er det at problemerne vil blive løst.

Læs mere [In English]

____________________________ 

Lær mere om ernæring på 2 minutter

 

2. Del sult-facts i din statusupdate på Facebook
Brug Facebook til at dele de tre facts i højre side. Herved hjælper du med at informere omkring sult.
 
3. Sæt et billede op på ”væggen”
Hvis du vil have en god gave til en nær ven, kunne dette måske være en idé: Lav en donation og sæt deres billede op på vores ”Wall Against Hunger”.
 
4. Spil Food Force
Download vores spændende computerspil “Food Force” her og dirigér din egen nødhjælpsoperation til den tørke- og krigsramte ø, Sheylan. Spil det med børn, der vil elske det hurtige game-play.
 
5. Tag ud i felten med WFP
Tjek vores ”On the Road” videoblog, der viser, hvordan vi bekæmper sult verden over, samt hjælper med til at forstå hvorfor WFP gør, hvad vi gør. 
 
6. Lav et måltid for 5 kroner
Vil du prøve noget, der ikke er online? Hvad med at lave et måltid mad for fem kroner. Du kan invitere dine venner og I kan gøre det sammen. Fortæl dem, at mere end en milliard mennesker gør det hver eneste dag.
 
7. Bliv fan af WFP på Facebook
Er du på Facebook? Så gå til vores side og bliv fan. Det er en anden måde at få de seneste nyheder fra os på, samtidig med at du viser din støtte.
 
8. Vis at du støtter kvinderne i verden
Når maden er knap, er det kvinderne og børnene, der lider mest. Stærke kvinder er uundværlige når den onde cirkel af sult skal brydes. Send et budskab om solidaritet for kvinder verden over, og vi hjælper med til at det bliver hørt.
 
9. Fortæl en lærer om wfp.org
Vi så gerne, at sultproblemerne i verden blev diskuteret mere i skolerne. På vores hjemmeside kan du downloade nogle lektionsplan-forslag fra vores ”students and teachers”-sektion og give dem videre til en lærer, du kender.
 
10. Lær om ernæring på to minutter
Hvorfor er ernæring så vigtigt? Find ud af det på kun to minutter ved at se denne animerede video og del den med dine venner bagefter.