10 fakta om sultkrisen i Myanmar

Udgivet på 17 august 2015

Foto: Marcus Prior/ WFP 

Hjælp FN’s Fødevareprogram (WFP) med at skabe opmærksomhed omkring krisen i Myanmar ved at dele fakta omkring fødevarekrisen på Twitter.

  1. Myanmar står i dag over for en af de værste oversvømmelser i landets historie. Mere end en million mennesker er berørt af katastrofen, og over 40 procent behøver øjeblikkelig fødevarebistand.
  2. 12 ud af landets 14 stater er blevet ramt, hvilket har resulteret i at  veje er blevet afskåret og  hjem og landbrugsområder er blevet ødelagte, mens adgangen til nogle stater er fuldstændig blokeret.
  3. Siden begyndelsen af indsatsen ​​den 2. august, er WFP nået ud med mad til 218.000 mennesker i staterne Bago, Chin, Kachin, Kayin, Mon, Rakhine og Sagaing. WFP samarbejder med Myanmars regering, andre FN- organisationer og ikke-statslige organisationer.
  4. Allerede inden oversvømmelserne levede mere end en fjerdedel af Myanmars befolkning under fattigdomsgrænsen - det er 13 millioner mennesker, hvilket svarer til mere end alle de mennesker, der bor i både New York, Los Angeles og Washington DC lagt sammen.
  5. Mere end en tredjedel af landets børn er kronisk underernærede, hvilket betyder at mange er for lave i forhold til alderen, en tilstand der er kendt som væksthæmning.
  6. Mere end otte procent af børnene er udmagrede, og er alt for undervægtige i forhold til deres højde.
  7. Kun halvdelen af ​​børn i skolealderen har fuldført grundskolen.
  8. WFP leverer ernæring til mere end 18.000 gravide kvinder og ammende mødre og 41.000 børn under fem år.
  9. WFP leverer også fødevarebistand til de mere end 8.000 mennesker, der lever med HIV eller tuberkulose for at forebygge fejlernæring og forbedre effekten af ​​deres behandling.
  10. Myanmar er nummer 150 ud af 187 lande på UNDP ’s Human Development Index fra 2014.