10 Fakta om sult i Namibia

Udgivet på 13 oktober 2015

Foto: WFP/ Richard Lee 

Her er ti ting, der er vigtige at vide om fødevaresituationen i Namibia. Hjælp FN’s Fødevareprogram (WFP) med at skabe opmærksomhed omkring landets fødevaresituation ved at dele disse fakta på de sociale medier. 

1) Namibia er det mest golde land syd for Sahara, og der forekommer ofte tørke og oversvømmelser.

2) To alvorlige tørkeperioder har fundet sted i løbet af de seneste tre år. Dette års tørke har reduceret det nationale høstudbytte til 46 procent, hvilket ligger under gennemsnittet for de sidste seksten år.

3) Mere end 70 procent af befolkningen er afhængige af landbrug for hele eller dele af deres levebrød.

4) Omkring 370.000 mennesker anslås at være sårbare over for sult i Namibia og ifølge rapporten ” The State of Food Insecurity in the World 2015” (FOA, IFAD, WFP) var 42,7 procent af befolkningen underernærede i 2014.

5) Prisen på majsmel og andre basale fødevarer i Namibia er steget op med helt op til 160 procent i nogle områder, hvilket gør det svært for folk at få råd til den mad, de har brug for.

6) Namibia er rangeret som nummer 51 ud af 120 lande i ”The Global Hunger Index” fra 2014, der måler niveauet af sult i verden. Skønt Namibia har forbedret deres placering, så viser denne rangordning stadig, at de har et alvorligt fødevareproblem.

7) I perioden fra 2003 til 2013 blev antallet af væksthæmmede børn under fem år reduceret fra 29 procent til 24 procent, hvor antallet af væksthæmmede var højere i landdistrikterne end i byområderne.

8) Fattigdom, arbejdsløshed og HIV/ AIDS er fortsat, det der oftest udløser sult og underernæring i Namibia.

9) Selvom antallet af fattige er faldet drastisk fra 1990 til 2014, så er forekomsten af fattige (26,9 procent af befolkningen), arbejdsløshed ( 29,9 procent) og HIV/ AID (16,9 procent) stadig de hyppigste årsager til den høje forekomst af sult og underernæring i Namibia.

10) På trods af sin klassificering som et land med en indkomst, der tilhører den øvre middelklasse og med en Gini-koefficient på 0,58, så er indkomstfordeling i Namibia fortsat en af de mest ulige i verden.