“Vi bøjer os som siv, men knækker ikke” – at leve med tørken i Haiti

Udgivet på 10 marts 2016

WFP arbejder med mennesker i Haiti, som arbejder med at håndtere konsekvenserne af den ødelæggende tørke, der er blevet forværret af El Niño. For folkene i dette samfund hjælper det at synge mens de udfører det hårde arbejde, som beskyttelse af jordressourcer og etablering af landskaber er.

Fanm yo, nou se wozo, nou se wozo, se wozo nou ye, yo met boule nou, yo met koupe racin nou, lé la pli a tonbe n’ap boujonnen…” :

“Kvinder, vi er som siv… de kan brænde os, de kan skære vores rødder over, men når regnen kommer, springer vi ud på ny… ”

Den traditionelle arbejdssangs kraftfulde tekster spreder sig ud over bakkerne, og giver en stabil rytme som sten løftes, gives videre og forsigtigt passes til. Beboere i Haitis by Marmont er ved at konstruere en række stengærder, som skal gå langs​ bakkerne så langt øjet rækker.

I det stærke sollys, træder flere og flere mennesker frem over bjergsiden. De tager en pause fra dagens arbejde for stolt at vise resultaterne af deres to måneder lange arbejde, som en del af FN’s Fødevareprograms (WFP) ’Cash for Assets’ projekt.

Stengærderne vil bidrage til at stoppe jorderosion, som er resultatet af meget tør jord og skovrydning, der essentielt har frataget jorden dens evne til at bære sunde afgrøder, som kan brødføde lokalsamfundene. Arbejdet bidrager også til bedre og langsigtet bevarelse af jorden.

Tre års tørke

Marmont, som ligger i Haitis centrale del, er landets eneste område uden kyst. Området er blandt dem, der har lidt barske konsekvenser af den tørke, som Haiti har været ramt af tre år i træk, og som nu er forværret af vejrfænomenet El Niño.

Landbrugsproduktionen er faldet så meget, at den nu ligger på halvdelen af ​​det, som blev registreret i et år uden tørke, og da prisen på de knappe råvarer fortsætter med at stige, er haitianernes købekraft støt faldet. I et land, hvor 75% af befolkningen lever på mindre end 16 kroner per dag, og hvor landbruget udgør 50% af arbejdsstyrken, har tørken skubbet flere mennesker længere ud i fattigdom og sult.

1,5 millioner haitianere er alvorligt fødevareusikre og 3,6 millioner er ramt af fødevaremangel, ifølge en undersøgelse, som fornyligt blev foretaget af WFP, FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og Haitis National Food Security Coordination (CNSA). I nogle områder sulter op til 70% af befolkningen.

Cash for Assets i Haiti

På trods af disse bekymrende forhold, hersker der en optimistisk stemning i bjergene i Marmont, hvor WFP og den lokale NGO GRASOL har gennemført et ’Cash for Assets’ program med fokus på bevarelse af jordbunden.

Her har 700 personer fra lokalsamfundet arbejdet på at bekæmpe de negative konsekvenser, som den vedvarende tørke har på landbruget. Gennem opbygningen af ​​stengærde og plantning af frugttræer, har hold af 35 arbejdere, under ledelse af teamledere, arbejdet hårdt for at bekæmpe jorderosionen.

’Cash for Assets’ projekter som beskyttelse af jordressourcer i Marmont  giver deltagerne mulighed for at tjene en stabil løn i to måneder, som de kan tage hjem til deres familie, samtidig med at de hjælper deres samfund med at tilpasse sig til det skiftende miljø.

Sådanne projekter bidrager til langsigtede fordele for miljøet og til samfundets levebrød. Det ultimative mål er at uddanne samfundene til bedre  at kunne håndtere fremtidige naturkatastrofer.

“Når Rolin taler, tier de højlydte hold”

I Marmont har teamlederne mødt Jean Noel Rolin, en tætbygget, karismatisk mand, der har været en respekteret leder i sit samfund i årtier, og som også er leder af landmandsorganisationen, der har støttet projektet.
Når Rolin taler tier de højlydte hold, og sætter sig for at lytte. Rolin er fast besluttet på at oprette de skader, som samfundet og landet har fået under den langvarige tørke. Det gælder f.eks. den alvorlige jorderosion, der har gjort det meget vanskeligt at dyrke sunde afgrøder nogle steder. Faktisk har høsten været under gennemsnittet i år, og de sædvanlige afgrøder, såsom petit mil, majs, maniok, bananer og sukkerrør, har lidt store tab.

At bygge aktiver for fremtiden

Efter Rolin er klatret op på den højeste top, stopper han og henviser med en fejende gestus til alle de stengærder, som hans medarbejdere har bygget over de sidste to måneder. Han understreger, hvor vigtigt landbruget er for samfundet, og hvor værdifuldt WFP projektet er for dem.  

På bare den første måned blev der bygget 428 meter stengærder, der strækker sig langs bakkerne. Det overstiger målet på 350 meter. Over 2.000 træer blev også plantet.  Rolin fortæller  i hurtigt Creole om planerne for fremtiden, og beder WFP at vende tilbage til samfundet med lignende projekter snart. "Dette projekt har skabt arbejdspladser, folk her arbejder virkelig hårdt, og det gør dem stolte af at være med til at opbygge deres samfund og arbejde for at bevare vores marker."

“Når regnen falder, vil vi blomstre igen”

Energien og beslutsomheden, som Rolin og hans medarbejdere i Marmont besidder, gør det klart, at de ønsker at være forberedt på det værste, men håber på det bedste: "Le la pli en tonbe, n'ap boujonnen", eller "når regnen falder, vil vi blomstre igen."

Når man tager den vedvarende tørke i betragtning, en tørke som er blevet forværret af El Niño, er det vanskeligt at sige, hvornår den tiltrængte regn vil komme, og hvornår folket i Marmont vil være i stand til at høste frugterne af deres arbejde med at rehabilitere jorden. Indtil da, fortsætter de med at arbejde for at bevare deres jord. Over for tørken må de bøje sig som sivene i deres sang, men de giver aldrig op.

 

Skrevet af Anne-Sophie Gerald 
Oversat af Kathrine Jensen
9 February 2016 

Foto © WFP/Alejandro Chicheri