Ét år efter jordskælvet kan haitianerne skimte en fremtid uden sult

Udgivet på 10 januar 2011

Meget af WFPs arbejde i Haiti efter jordskælvet har handlet om at hjælpe indbyggerne i landområderne med at få deres liv tilbage og med at kunne brødføde sig selv.

Èt år efter jordskælvet i Haiti er WFP i fuld gang med at hjælpe de hårdt prøvede indbyggere videre mod en ny fremtid uden sult. Vores fødevarehjælp sørger for mad til børnene i skolen, beskytter mødre og små børn mod underernæring, hjælper økonomien på ret kurs igen og støtter de små bønder i landet.
ROM – For et år siden blev Haiti ramt af det værste jordskælv i to århundreder. Det humanitære samfund søsatte en massiv operation for at imødekomme de akutte behov for husly og mad. Vores rolle var at levere fødevarehjælp så hurtigt som muligt til de, der overlevede skælvet. 
Som landet begyndte at blive genopbygget, skiftede fokus fra kortsigtet til langsigtet i operationerne. Her, 12 måneder senere, er WFPs mål at hjælpe landet med at kunne føde sig selv samt blive mere modstandsdygtigt overfor katastrofer. 
Det er ingen let opgave og det kræver en stor indsats på flere områder. Dog spiller fødevarehjælpen en nøglerolle. Her kan du møde fire haitianere som modtager fødevarehjælp mens, de hjælper deres land til at komme sig over katastrofen. 
 
En otte-årig skolepige
Marie Anika kan kun håbe på at nå hendes drøm om at arbejde i en bank, hvis hun studerer flittigt i skolen. Hvis det lykkes, vil hun komme til at tjene mere senere i livet, være mindre udsat for sult og kan hjælpe med udviklingen af den haitianske økonomi. WFPs skolemad hjælper hende med at koncentrere sig i skolen.
 
En kommende skønhedsekspert
Cassandre er en del af et af de hold, der hjælper med til at rydde veje og dræningskanaler. Ved at gøre det, hjælper hun med at reparare infrastrukturen, som er essentiel for at den haitianske økonomi kan udvikle sig. Mens hun arbejder for sit samfunnd, modtager hun mad fra WFP så hun kan brødføde sin familie.

En ammende mor
Farah vil naturligvis gerne se sine to små døtre vokse sig store og sunde, både fysisk og psykisk. Gør de det, vil de være i stand til at klare sig selv og sørge for deres familier når de bliver ældre og deres børn vil have mindre risiko for at sulte. WFP sørger for at Farah har nærende mad at give til sine døtre.
 
En mælkeproducent
Jean Claude har kun 10 køer. For at kunne sikre sig økonomisk og for at øge produktionen, må han have et stabilt marked for sin mælk. Det har han nu, takket være et pilotprojekt iværksat af WFP. Han leverer sin mælk til en samarbejdspartner, som sælger den til WFP som igen giver den til børnene i skolen.