WFP SAMARBEJDER MED MUSIKER ALOE BLACC I EN 72 TIMERS KAMPAGNE FOR AT HJÆLPE SYRISKE FLYGTNINGE

Udgivet på 11 december 2014

#ADollarALifeline
ROM –
Mens støtten fortsætter med at strømme ind for at hjælpe de syriske flygtninge med fødevareassistance, fortsætter WFP sin unikke kampagne på de sociale medier med en ny video der understøttes af musikeren Aloe Blacc.

"Det globale internetsamfund er med os," siger WFP’s eksekutiv direktør Ertharin Cousin "og med Aloe Blaccs generøse støtte, kan vi formidle budskabet bredere ud om de fattige og udsatte syrere, og hvordan 1 dollar (6 kroner), kan gøre en forskel."

I mandags blev WFP tvunget til at suspendere sin fødevareassistance ved hjælp af madkuponer til næsten 1,7 millioner syriske flygtninge. Der blev lanceret en unik kampagne på de sociale medier, #ADollarALifeline, for at indsamle DKK 386 millioner for øjeblikkeligt at kunne genindføre fødevareassistancen med elektroniske kuponer i december.

Enkeltpersoner, virksomheder og regeringer rundt omkring i verden har bidraget med cirka DKK 130 millioner de første 24 timer. WFP skal indsamle de resterende DKK 256 millioner for at sikre, at de 1,7 millioner syriske flygtninge ikke sulter i denne måned. Den 72-timers kampagne #ADollarALifeline slutter lørdag 09:00 (CET).

Aloe Blaccs sang "I Need A Dollar" er soundtracket til #ADollarALifeline videoen, der blev lanceret i dag på WFP’s sociale medieplatforme og af de personer som har støttet kampagnen. Videoen kan ses på http://www.wfp.org/ForSyrianRefugees. Folk kan donere online gennem samme link, eller via WFP’s hjemmeside wfp.org

Folk opfordres også til at ændre deres profilbillede på Twitter og Facebook med et mærke, der repræsenterer kampagnen "1 dollar til de syriske flygtninge." Mærket kan findes på wfp.org/forsyrianrefugees.

Brug følgende hashtag for at vise din støtte: #ADollarALifeline

Efter konflikten i Syrien brød ud i 2011 er det lykkedes WFP på trods af kampe og adgangsproblemer, at opfylde fødevarebehovet for millioner af internt fordrevne i Syrien og op til 1,7 millioner flygtninge i nabolandene Libanon, Jordan, Tyrkiet, Irak og Egypten.