WFP opfordrer på World Food Day verden til at hjælpe med at opnå #ZeroHunger

Udgivet på 16 oktober 2015

Foto: WFP/Giuseppe Carotenuto

MILANO – FN’s Fødevareprograms (WFP) eksekutivdirektør, Ertharin Cousin, appellerede i dag til hele verden om handling og om at hjælpe med at sikre en verden uden sult - #ZeroHunger. Det skete ved markering af World Food Day i dag i Italien.

"Forestil dig den aften i 2030, hvor intet barn, kvinde eller mand går sulten i seng,"  sagde Cousin ved markeringen, som FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) står bag. "Fra nu af må vi alle handle og involvere os for at gøre vores del for en verden uden sult i 2030."

"Hvis vi arbejder sammen, kan vi alle presse på for at opnå de forandringer, verden har brug for; udryddelse af ekstrem fattigdom, støtte til småbønder og adgang til nærende mad hele året for de mest sårbare mennesker. Det skal ske ved at investere i programmer for social beskyttelse," sagde Cousin.

Hun inviterede alle til at markere World Food Day ved at poste #ZeroHunger på de sociale medier til støtte for FN’s generalsekretærs Zero Hunger Challenge, som repræsenterer det mål, vi alle deler, og den verden vi alle ønsker. WFP opfordrer folk til at deltage i et nyt fællesskab på Facebook og tilføje en markant hvid cirkel til deres profilbillede – en cirkel der symboliserer målet om en verden uden sult - Zero Hunger.

"Enkeltpersoner er altafgørende for, at vi kan opnå de 17 verdensmål - inklusiv mål nummer to, Zero Hunger – der blev vedtaget i New York i sidste måned, netop fordi mennesker var centrum for den proces, der definerede målene. Vi må alle samarbejde for at nå i mål i 2030," sagde Cousin.

Samtidig har WFP lanceret en ny kampagne på de sociale medier, der sætter folk i centrum for at opnå en verden uden sult ved at demonstrere, hvordan den enkeltes liv kan forvandles. Kampagnen, der går under navnet "One Future, #ZeroHunger" på wfp.org/ZeroHunger, indeholder også en video, der opfordrer verden til at stå sammen om verdensmål nummer to.

Denne opfordring til handling bygger på det momentum, der blev skabt ved vedtagelsen af ​​de 17 verdensmål, der skal være opfyldt i 2030. Målene er alle forbundet med hinanden, og sult og underernæring kan ikke elimineres uden at der sker fremskridt i forhold til de andre mål. Verdensmål nummer to lyder: "Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring og frem bæredygtigt landbrug."

"De syv milliarder mennesker i verden skal dele fremtiden. Når jeg ser en lille pige i en landsby i det sydlige Sudan, så tror jeg på, at vores fremtid hviler i hendes hænder, "sagde Cousin. "Hun har brug for at spise nærende mad regelmæssigt, få en uddannelse, så hun slutte sig alle os og være med til at sikre en verden uden sult. Hver og én af os gør vi vores del for at skabe en mere velstående og fredelig verden."

Hjemmesiden giver eksempler på, hvordan alle kan involvere sig for at opnå en verden uden sult, for eksempel ved at dele #ZeroHunger og blive medlem af grupper på de sociale medier, hvor man kan advokere for en verden sult og sprede budskabet ud i forskellige netværk.

Ifølge rapporten ”The State of Food Insecurity in the World 2015” er der i dag 795 millioner mennesker, der lider af sult, hvilket er 167 millioner færre end for ti år siden. For at fremskynde udviklingen, redde utallige liv og opbygge en stærkere fremtid i 2030, kræver det en årlig investering på DKK 1700 milliarder, hvilket svarer til omkring 0,3 procent af det globale BNP. Ved at investere i en verden uden sult vil vi se en betydelig stigning i den globale velstand.