WFP MODTAGER VIGTIGT DANSK BIDRAG TIL STØTTE FOR OFRE FOR MOSUL KRISEN

Udgivet på 29 december 2016

KØBENHAVN/BAGDAD – FN’s Fødevareprogram (WFP) glæder sig over et bidrag på DKK 50 millioner fra Danmark til at sikre humanitær fødevarehjælp til tusinder af irakiske familier ramt af den fortsatte krise i Mosul.

 

Dette bidrag vil gøre det muligt for WFP til at yde afgørende støtte til titusinder af familier. Under den umiddelbare indsats vil de modtage fødevarer, som kan spises uden tilberedning, efterfulgt af månedlige madrationer eller kontantoverførsler (CBT). WFP assisterer et stigende antal familier i hele Irak med kontanter eller elektroniske værdikuponer, som kan bruges i udvalgte butikker hver måned.

"Vi er meget glade og taknemmelige for dette bidrag fra Danmark, som vil hjælpe os med at give fødevarehjælp til mennesker, der er fordrevet eller på anden måde berørt af konflikten," siger Sally Haydock, landedirektør og repræsentant for WFP i Irak.

Siden starten af ​​Mosul offensiven 17. oktober, har WFP hjulpet mere end 376.000 mennesker med fødevarehjælp, som kan spises uden tilberedning; næsten 300.000 af dem har også modtaget månedlige fødevarerationer. Dette omfatter familier, som har valgt at bo i deres egne hjem. Hidtil har WFP og dets partnere distribueret fødevarehjælp i mere end 100 landsbyer og forstæder i og omkring Mosul.

"Sidste uge besøgte jeg nogle generobrede områder i Mosul og en af ​​de mange lejre rundt omkring i byen. Familier der har været igennem nok. Nogle steder er kampene stadig i gang, og nu er det tillige koldt og elendigt. At sikre, at de ikke behøver at bekymre sig om, hvordan de skal mætte deres børn, er kernen af ​​WFP’s mandat," tilføjer Haydock.

Mere end 3 millioner irakere er blevet fordrevet af konflikt siden juni 2014. WFP støtter familier, der når frem i sikkerhed, med livreddende konserves, tørrede dadler og kiks. Når fordrevne er blevet etableret i lejre, får de månedlige rationer bestående af hvedemel, ris, kikærter, olie, salt og sukker.

WFP yder fødevarebistand i alle 18 provinser i landet. I november assisterede WFP 1,4 millioner mennesker i hele Irak, hvoraf mere end 350.000 modtog kontanter eller elektroniske værdikuponer. WFP giver i stigende grad kontanter eller elektroniske værdikuponer i områder, hvor butikkerne er velfungerende, da det gør det muligt for familier at købe mad efter eget valg, mens det på samme tid styrker den lokale økonomi.

Dette nye bidrag placerer Danmark som den fjerde største donor til WFP’s nødhjælpsoperation i Irak. Danmark er desuden en af WFP’s vigtigste donorer af fleksible midler, som gør det muligt at sætte hurtigt og effektivt ind, der hvor behovet er størst.

 


#                              #                                 #

WFP er verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult på verdensplan, leverer fødevarehjælp under katastrofer og arbejder med lokalsamfund for at forbedre ernæring og opbygge modstandskraft. Hvert år hjælper WFP omkring 80 millioner mennesker i 80 lande.

Danmark er blandt WFP’s vigtigste donorer af kernebidrag. Kernebidrag giver WFP fleksibilitet og gør det muligt at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den.

Følg os på Twitter @WFP_Media, @WFP_MENA og @WFP_DK

 

For more information please contact (email address: firstname.lastname@wfp.org):
Ingermarie Vennize, WFP/Iraq, Tel. +964 780 9150937, Danish Mob. +45 2425 1598
Anne Poulsen, WFP Copenhagen, Tel +45 4050 3993
Jane Howard, WFP/Rome, Tel. +39 06 65132321, Mob. +39 346 7600521
Bettina Luescher, WFP/Geneva, Tel. +41 22 917 8564, Mob. + 41-79-842-8057
Gerald Bourke, WFP/New York, Tel. +1-646-5566909, Mob.  +1-646 525 9982