WFP LANCERER FAMILIEMÅLTIDET FOTOKONKURRENCE MED MESTERKOKKEN JAMIE OLIVER

Udgivet på 18 december 2014

BRUXELLES/ROM – Hvorfor er det at spise middag med din familie vigtigt for dig? I nutidens hektiske hverdag, er det vigtigere end nogensinde før at tage sig tid til at sætte dig ned sammen med dem, du elsker mest og spise i fællesskab, dele historier, drømme og latter og at nyde hinandens selskab.

I dag lancerer FN’s Fødevareprogram (WFP) og EU ’Familiemåltidet Fotokonkurrencen', der i den kommende ferietid retter fokus mod den universelle tradition, familiemåltidet. Den kendte kok, Jamie Oliver, er med i dommerpanelet.

Fra i dag til den 11.januar 2015, opfordres folk over hele verden til at fange og dele øjeblikke, der viser, hvorfor familiemåltidet har betydning for dem. Er det på grund af en hemmelig familieopskrift, som er blevet videregivet fra generation til generation? Er det fordi I kun samles få gange om året, og at måltidet derfor har ekstra stor betydning? Eller kunne det være fordi I selv har produceret jeres måltid i egen have?

Konkurrencen er det seneste initiativ i projektet ”Familiemåltidet – Hvad er det der bringer os sammen?” der er et fælles initiativ fra WFP og Europa-Kommissionens afdeling for humanitær bistand og civilbeskyttelse (ECHO). Fotograf Chris Terry rejste til fem forskellige lande på tre kontinenter for at fange essensen af WFP’s arbejde: At sørge for, at der er nok mad til, at familiemåltider rundt omkring i verden kan finde sted.

“Alle jeg fotograferede var generøse med deres tid og gæstfrie. De inviterede mig ind i deres hjem og samfund og gav mig lov til at fotografere dem på sårbare tidspunkter i deres liv. De delte med mig på trods af, at de ikke havde ret meget,” siger Terry.

“I mine øjne illustrerer dette, at familier og samfund rundt omkring i verden deler behovet for at spise sammen med andre mennesker. Det mindede mig også om, hvor heldig min egen familie er, da vi har adgang til mad hver dag, og at det er vigtigt at sætte pris på de måltider, som vi forbereder og spiser sammen. At tale sammen om dagen, som gik, og om planerne for den kommende dag, er ting, der gør, at jeg elsker vores familiemåltider.”

Kokken Jamie Oliver, der er dommer i fotokonkurrencen er enig: “At tage sig tid til at dele et sundt og nærende måltid er hjerteblod for familier rundt omkring i verden. Gennem utrolige billeder og inspirerende historier viser Familiemåltidsprojektet, at det at sætte pris på at dele måltider med dem man elsker, er et universelt fænomen. Derfor opfordrer jeg dig til at tage billeder, som viser, hvorfor familiemåltidet er vigtigt netop for dig.”

Der kåres to vindere: En af de to dommere Jamie Oliver 0g Familiemåltidsprojektets fotograf, Chris Terry, og en ved offentlig afstemning. For at tage del i den internationale fotokonkurrence og for at læse reglerne skal du følge dette link:

www.familymeal.eu/photo-competition.html

Vindernes fotografier vil blive inkluderet i Familiemåltidsfotoudstillingen, der bliver vist i forskellige europæiske hovedstader i 2015. Desuden får vinderne en signeret kogebog af Jamie Oliver. Yderligere vil vindernes fotografier også vil blive lagt op på projektets hjemmeside.

www.familymeal.eu