WFP lancerer en "World Freerice" uge i kampen mod sult via de sociale medier

Udgivet på 03 februar 2012
ROM – “Six degrees of seperation” teorien siger, at alle mennesker er forbundet igennem højst seks led. Via online spillet Freerice.com, opfordrer FN’s fødevareprogram (WFP) derfor sine Freerice spillere til at gøre brug af disse forbindelser, så der kan doneres mad til verdens mest sårbare befolkninger.

WFP lancerer en World Freerice uge fra 6-11 februar under overskriften “6 Degrees of Freerice.” WFP opfordrer sine Freerice fans til at engagere seks venner, så de også kan blive en del af den virtuelle kamp mod sult. Hvis man klikker ind på Freerice.com under World Freerice ugen, så kan man både vinde priser og have det sjovt mens man giver mad til de sultne.

“Alle er kun højst seks led væk fra et menneske, som ikke ved hvor det næste måltid skal findes” siger Nancy Roman, som er WFPs direktør for kommunikation og private partnerskaber. “Prøv at tænke på hvor meget vi kan opnå, hvis bare vi inviterer seks af vores venner til at donere ris til sultne børn. Freerice giver alle mulighed for at have indflydelse ved blot at klikke på musen.”

Freerice er ikke et typisk online spil. Ved hvert rigtige svar bliver der doneret 10 riskorn, sponsoreret af forskellige bannere på hjemmesiden til WFP, som så bruger dem til at brødføde sultne mennesker forskellige steder på jorden. Spillerne kan vælge mellem 45.000 spørgsmål indenfor forskellige emner så som landes flag, kemi, litteratur og spillet findes på seks forskellige sprog.

Freerice har på nuværende tidspunkt over en million registrerede spillere, og siden spillets lancering i 2007, er der ialt blevet doneret næsten 100 milliarder riskorn - som er nok til at brødføde fem milioner mennesker. 

Spillere kan under World Freerice ugen oprette grupper under navnet “Freerice6” på Freerice.com. Grundlæggeren af gruppen kan derefter invitere venner til at spille med, som hver yderligere kan invitere seks venner. Der vil blive uddelt priser til den gruppe som har flest deltagere, til dem som har doneret flest riskorn og til den spiller, som har doneret flest riskorn i løbet af ugen. 

“Vi kan løse  sultproblemet hvis vi blot står sammen og hver især gør en indsats” siger Nancy Roman. “Næsten 1 milliard mennesker går sultne i seng hver aften. Men med “6 degrees of Freerice,” er vi på vej til at udnytte det potentiale, som findes i online netværker for at kunne gøre en forskel i kampen mod sult”

Følg World Freerice ugen på Twitter under @freerice og ved at bruge hash tag #Freerice6.

Besøg World Freerice Week på hjemmesiden: http://freerice.com/freerice6