WFP konvoj med fødevarebistand på vej til jordskælvshærgede områder i Ecuador

Udgivet på 20 april 2016

QUITO - FN’s Fødevareprogram (WFP) har sendt en konvoj med fødevarebistand til omkring 8.000 mennesker, der er hårdt ramt af det 7,8-jordskælv, der ramte kysten af ​​Ecuador. Over 400 mennesker omkom under jordskælvet og tusinder er nu i desperat behov for humanitærhjælp.


Efter anmodning fra regeringen i Ecuador organiserede WFP og myndighederne lastbiler lastet med nok mad til at brødføde 8.000 mennesker i 15 dage i de hårdest ramte områder.  Pakker med akut fødevareassistance var allerede parate, da de var en del af de katastrofeberedskabsforanstaltninger, som regionen gennemførte for at forberede sig på konsekvenserne af ​​El Niño.

"Denne første levering af fødevarebistand vil gøre en enorm forskel for mennesker, der nu er hårdt ramt," sagde WFP’s Repræsentant i Ecuador, Kyungnam Park. "WFP var klar til at reagere hurtigt i denne nødsituation takket være en fælles indsats sammen med den ecuadorianske regering for at forberede en fælles indsats over for El Niño vejrfænomenet, som i øjeblikket påvirker landet."

Pakkerne med fødevareassistance blev designet for flere måneder siden af ​​WFP og Ecuadors Sekretariat for Katastrofeberedskab som en del af beredskabet i forhold til at yde den mest effektive form for bistand til mennesker, der bor i kystområderne. Pakkerne indeholder quinoa, ris, pasta, tun, sardiner, havregryn og linser.

Yderligere fødevarebistand vil blive leveret til 12.000 mennesker og over 1.000 hospitalspatienter, der også er blevet ramt af jordskælvet. Efterhånden som flere oplysninger om omfanget af skaden og behovet for fødevarebistand bliver tilgængelig, vil der blive ydet yderligere assistance efter regeringens anmodning.

WFP har også mobiliseret et nødsituationshold for at vurdere den humanitære situation og fødevaresikkerheden i de jordskælvsramte områder.
 

#                              #                                 #

WFP er verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult på verdensplan, leverer fødevarehjælp under katastrofer og arbejder med lokalsamfund for at forbedre ernæring og opbygge modstandskraft. Hvert år hjælper WFP omkring 80 millioner mennesker i 80 lande.

Danmark er blandt WFP’s vigtigste donorer af kernebidrag. Kernebidrag giver WFP fleksibilitet og gør det muligt at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den.