WFP kan fortsætte fødevarebistand til tørkeramte Etiopien

Udgivet på 18 november 2015

Foto: WFP/ Melese Awoke 

ADDIS ABABA - Takket være rettidige bidrag fra vigtige donorer kan FN’s Fødevareprogram (WFP) senere på måneden fortsætte med at distribuere fødevarer til mere end 1,5 millioner mennesker i den somaliske region i Etiopien. Samtidig optrappes ernæringsbistand til mere end 700.000 børn og ammende mødre i de mest tørkeramte områder. Optrapningen af fødevarer og ernæringsstøtte er afgørende for at forhindre, at sårbare mennesker kommer i dybere krise.

Men selv med de nye bidrag har WFP  kun syv procent af de 1,6 milliarder kroner det kræver at gennemføre fødevare- og ernæringsindsatser indtil juni 2016.

En dramatisk stigning i antallet af mennesker med behov for nødhjælp, fra 2,5 millioner i begyndelsen af ​​året til 8,2 millioner i oktober, førte til et alvorlig finansieringsproblem, og WFP var bange for at det ville være nødvendigt helt at stoppe nødhjælpen i slutningen af november til de mennesker, som blev ramt af tørken.

WFP undgik en sådan situation takket være bidrag fra - i alfabetisk rækkefølge - Canada, FN’s katastrofefond (Central Emergency Response Fund (CERF)), Norge, Sverige og Schweiz. USA’s agentur for international udvikling (USAID) har også bekræftet bidrag i form af konkrete varer eller tjenesteydelser svarende til 119 millioner kroner.

"Donorerne har vist et utrolig lederskab med deres reaktion på den nuværende krise, og deres generøse bidrag vil hjælpe folk med at håndtere den humanitære krise, der forværres af El Nino," siger John Aylieff, WFP’s repræsentant og landedirektør i Etiopien.

USAID ’s bidrag i form af konkrete varer eller tjenesteydelser vil blive brugt til at imødekomme de umiddelbare behov for fødevarer hos udsatte mennesker i starten af 2016, mens de kontante bidrag gør, at WFP kan forlænge den livreddende fødevare- og ernæringsbistand frem til udgangen af ​​året.

Mere end 1,5 millioner mennesker i den somaliske region vil modtage korn, bælgfrugter, vegetabilsk olie og en beriget højprotein blanding, kaldet som ”Super Cereal”. Rationerne vil hjælpe med at bremse fejlernæring, som er steget kraftigt siden tørken tog fat i de seneste måneder.

Det vil supplere Etiopiens regeringens distributioner i andre regioner efter, at regeringen tildelte nødhjælpsarbejdet 1,4 milliarder kroner til humanitær bistand. Det humanitære behov vil stadig være meget høj i de første seks måneder af 2016 og WFP vil sammen med Etiopiens regering, optrappe indsatsen og give bistand til mindst seks millioner mennesker.

De seneste bidrag til WFP nødhjælpsoperation i Etiopien tæller: USA (119 millioner kroner) FN CERF (119 millioner kroner), Sverige (117 millioner kroner), Canada (18 millioner), Schweiz (12 millioner kroner), og Norge (12 millioner kroner).