WFP hylder kollegers arbejde i kampen mod sult på Verdens Humanitære Dag

Udgivet på 19 august 2013
Ertharin Cousin in the field
På Verdens Humanitære Dag den 19. august mindes FN’s Fødevareprogram, WFP, syv kolleger, der mistede livet i det forløbne år i arbejdet for at hjælpe mennesker i nød i Sydsudan, Sudan, Rwanda og Afghanistan. Vi og deres kære vil huske dem for deres mod, deres passion for kampen mod sult og deres dedikation for at hjælpe andre.

 

Rom – I 2003 sørgede verden, da 22 mennesker mistede livet under et angreb på FN’s kontorer i Bagdad, Irak. Ti år senere sørger vi stadig alt for ofte over humanitære arbejdere, der bliver dræbt i tjenesten. Mange flere såres, tilbageholdes, kidnappes, traumatiseres og på anden måde forhindres i at udføre deres livreddende arbejde. 

På Verdens Humanitære Dag den 19. august mindes FN’s Fødevareprogram, WFP, syv kolleger, der mistede livet i det forløbne år i arbejdet for at hjælpe mennesker i nød i Sydsudan, Sudan, Rwanda og Afghanistan. Vi og deres kære vil huske dem for deres mod, deres passion for kampen mod sult og deres dedikation for at hjælpe andre.

Mens vi ærer dem, der ikke længere er blandt os, hylder vi også de humanitære fra FN’s Fødevareprogram og fra alle vores partnerorganisationer, der uselvisk og utrætteligt leverer nærende mad til underernærede børn, bygger husly for dem, der måtte flygte fra oversvømmelser og søger for rent drikkevand til dem, der har måttet flygte fra deres hjem.

Mens vi arbejder for en verden uden sult og fattigdom, må vi støtte og gøre arbejdet muligt for dem, som kæmper for at gøre disse mål en realitet. Dette betyder anerkendelse af og respekt for de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Det betyder at sikre sikker adgang for medarbejdere, som prøver at nå de mest sårbare lokalsamfund.


I sidste ende kræver det oprigtig og dyb forståelse af hvad humanitær egentlig betyder. Min kollega Luis, der er chauffør for WFP i Panama, beskriver det så perfekt: ”Det er at gøre alt for at hjælpe andre mennesker, som har brug for hjælp. Ikke kun i nødstilfælde, men når som helst de har brug for støtte, uden at tænke på hvordan man selv har det.


Følg os på Twitter: @wfp_dk