WFP hejser flaget for en verden uden sult i Himalaya

Udgivet på 23 september 2015

WFP's Nimdoma Sherpa rejser flaget for en verden uden sult i landsbyen Kerauja, i Gorkha distrikteti i Nepal. 

Foto: WFP / Samir Jung Thapa

KATHMANDU – Et hold fra FN’s Fødevareprogram (WFP) har trekket op i Himalaya for at hejse det flag, som repræsenterer verdensmål for bæredygtig udvikling nummer to, nemlig en verden uden sult (”Zero Hunger”). Det sker som et led i en international indsats for at gøre verden opmærksom på de nye verdensmål. Flaghejsningen sker forud for denne uges FN-topmøde for Bæredygtig Udvikling i New York, hvor målene formelt vil blive vedtaget af verdens ledere.

WFP flag-bærer Nimdoma Sherpa klatrede 2.000 meter og overvandt regn, tåge, uvejsomme stier og stejle stigninger for at nå landsbyen Kerauja, i Gorkha distriktet, hvor indbyggerne bød hende velkommen og deltog i ceremonien. Fem måneder tidligere havde de sørget over deres døde og reddet, hvad de kunne, ud af murbrokkerne af deres hjem, efter det massive jordskælv, der ramte regionen den 25. april.

”De lange, hårde treks, vi har lagt bag os, repræsenterer den store opgave foran os for at nå en verden uden sult. Men når mennesker arbejder sammen, kan vi skabe en verden uden sult,” sagde Nimdoma. ”Jeg hejste dette flag her i Himalaya for Nepal, for WFP og for hele verden.”

Som barn modtog Nimdoma WFP skolemad og i en alder af 17, i 2008, blev hun den dengang yngste kvinde til at bestige Mount Everest. Nu bruger Nimdoma sin bjergbestigningsekspertise til at hjælpe WFP nå landsbyer ramt af jordskælvet i april. Hun blev ledsaget på denne tur af en karavane af muldyr, som transporterede fødevarehjælp i form ris som en del nødhjælpsindsatsen.

Chandra Bahadur Gurung er en af indbyggerne i Kerauja, som overværede flaghejsningen. ”Efter alt det, vores landsby har været igennem efter jordskælvet, er vi stolte over at være blevet udvalgt til at formidle dette budskab ud i verden,” sagde han.

Flaghejsningen er en af 17 rundt om i verden - en for hver af de nye verdensmål - og er en del af et samarbejde kaldet Project Everyone, som skal gøre målene kendt for verdens syv milliarder mennesker.

Sammen vil målene sigte mod at udrydde sult og ekstrem fattigdom, overvinde ulighed og uretfærdighed, og tackle klimaforandringer - med frist i år 2030. De præsenterer en historisk mulighed for at ændre verden til det bedre. De er ambitiøse, men med engagement, hårdt arbejde og samarbejde, er de også opnåelige.

#                              #                                 #

Video af flaghejsningen i broadcast kvalitet kan downloades her: https://www.hightail.com/download/bXBhYnUzcHY1R05WeHNUQw

Pressefotos kan downloades her:
https://www.hightail.com/download/bXBhYnU2a0R5UkVkVU1UQw

WFP er verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult på verdensplan, leverer fødevarehjælp i nødsituationer og arbejder med lokalsamfund for at forbedre ernæring og opbygge modstandskraft. Hvert år hjælper WFP omkring 80 millioner mennesker i 80 lande.

Følg os på Twitter @WFP_Media & WFP_DK

For yderligere information, besøg vores hjemmeside: da.wfp.org

For yderligere information kontakt venligst:
Anne Poulsen, WFP/København, Mob. +45 4050 3993, email: anne.poulsen@wfp.org
Seetashma Thapa, WFP/Nepal Mob. +977 9851 177 901