WFP fejrer Kvindernes Internationale Kampdag 2014

Udgivet på 05 marts 2014

WFP/Evelyn Hockstein-Polaris 

Hvert år giver FN’s Fødevareprogram (WFP) mad til mere end elleve millioner skolepiger for at sikre deres fortsatte skolegang og til tre millioner sårbare kvinder med et særligt behov for ernæring. I år på Kvindernes Internationale Kampdag (8. marts) fejrer WFP kvinders rolle i forhold til den globale indsats for at bekæmpe sult. 

Mazoumas historie 

På den årlige P4P konsultation forklarede Mazouma Sanou, en 43-årig landmand fra Burkina Faso og medlem af et P4P støttet kooperativ, hvordan hun dyrker majs, durra og bønner. Mazouma arbejder som supervisor betalt af WFP og Oxfam og træner 25 landbrugsgrupper for kvinder. Hun viser dem, hvordan de kan øge produktionen og tjene flere penge.

Som mor til tre diskuterer hun også, hvordan man kan øge kvinders medbestemmelse i familien. ”Kvinder må være med til at uddanne deres mænd,” sagde hun. ”Dialog kan bestemt ændre holdninger, men du kan ikke tvinge folk til at gøre noget.”

Omkring 200.000 kvinder har modtaget træning i forskellige færdigheder under P4P pilot programmet og kvinders deltagelse er tredobbelt siden initiativet startede. Dog er der stadig udfordringer. Selv om flere end halvdelen af medlemmerne i Mazoumas landbrugsgrupper er kvinder, endte kun 22 procent af indtjeningen fra kooperativernes salg til WFP direkte i hænderne på disse kvinder.

”At give kvinder magt til selv at bestemme over deres egne liv er et af de første skridt imod en verden uden sult,” siger WFP eksekutiv direktør Ertharin Cousin. ”I alle de lande, WFP arbejder i, går kvinder forrest og er helt centrale i programmer, der tackler problemer med fødevareusikkerhed og underernæring. Vi arbejder sammen med kvindelige landbrugere, købmænd, ernæringseksperter, skolekokke og vi tjener millioner af skolepiger, gravide kvinder og ammende mødre.”

Dette års FN tema for Kvindernes Internationale Kampdag understreger at ”Lighed for kvinder er fremgang for alle.” Et eksempel på et WFP program, der fokuserer på kvinders fremgang er programmet Indkøb for Udvikling (Purchase for Progress - P4P), et initiativ der hjælper småbønder, især kvinder, med at blive konkurrencedygtige medspillere på de kommercielle markeder ved at producere mad med sigte på salg og til brug i WFP’s egne programmer.  

En rapport fra WFP’s søster organisation FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) vurderer, at lighed mellem kønnene gennem øget adgang til ressourcer for kvindelige landbrugere kan reducere antallet af sultne i verden med mere end anslået 100 millioner mennesker. Rapporten – The State of Food and Agriculture 2010 – 2011 – fandt, at kvinder manglede adgang til jord, kredit, værktøj og frø – alt sammen ting som kan øge landbrugsproduktionen. 



Fokus på kvinder