WFP distribuerer fødevareassistance i Gaza

Udgivet på 21 november 2012
WFP fortsætter sin sædvanlige fødevaredistribution i Gaza, på trods af den igangværende konflikt. Copyright: WFP/ Eman Mohammed
GAZA – FN’s Fødevareprogram (WFP) begyndte tirsdag - som del af et fast månedligt program der når ud til 285,000 udsatte mennesker i Gazastriben - en distribution af fødevarer til 30,000 mennesker i seks områder af Gaza. Samtidig forsyner organisationen bagerier med hvedemel så de familier, som har mistet deres hjem under de seneste voldelige episoder kan få gratis brød.
 
WFP vil også yde akut fødevareassistance i de følgende dage til 350 familier – ca. 2,100 mennekser - som bor i forskellige områder af Gaza og hvis hjem er blevet ødelagt af de seneste angreb. Disse familier vil de første10 dage modtage en ration af dåsemad og brød fra lokale bagerier, som anvender hvedemel fra WFP. 
 
WFP har tilstrækkelig med fødevarer lagret i forskellige områder af Gaza til at brødføde et antal på 285,000 mennesker i tre måneder. Under de sædvanlige operationer distribuerer WFP værdibeviser, skolemåltider og fødevarerationer til fattige og usikre husholdninger, som er ramt af de igangværende blokader. 
 
For at kunne være på forkant med et eskalerende fødevarebehov, monitorerer organisationen de lokale fødevarepriser og adgangen til mad. Når situationen tillader det, vil WFP og dets partnere udføre en analyse af fødevaresikkerheden, som inkluderer en vurdering af behovet hos de enkelte husholdninger, samt markedsforhold og den kommercielle tilstand.
 
WFP er bekymret for adgangen til de ramte mennesker i områderne, hvis konflikten eskalerer og de humanitære behov stiger. Adgang ind i Gaza er under normale omstændigheder en udfordring.
 
Tirsdag forsøgte fire WFP lastbiler med fødevarer at komme ind via Karem Shalom, men blev nødt til at vende om på grund af racketangreb. Lastbilerne var lastet med120 tons fødevarer, nok til at brødføde 5,600 mennesker i en måned. Det er afgørende at denne indgang er åben for humanitær fødevareassistance og andre forsyninger i de kommende dage.