WFP bakker op om kvinder der bestiger Kilimanjaro

Udgivet på 05 marts 2013

 Klar til Kilimanjaro... Kvindeholdet og WFP medarbejdere. Copyright: WFP/Fizza Moloo

De bestiger Kilimanjaro af mange grunde - for at nå op på toppen, for at realisere egne drømme - men mest af alt for at vise verden, hvad kvinder kan opnå. De mener nemlig, at uddannelse til piger over hele verden er utrolig vigtig.

Dar Es Salaam – For de 10 kvinder - syv nepaleserne og tre afrikanere – der samledes ved foden af ​​Kilimanjaro på den sidste dag i februar, var det ikke nogen lille udfordring, de havde givet sig selv: at bestige ​​Afrikas højeste bjerg, næsten 6.000 meter over havets overflade.

Det var en rejse, der begyndte fem år tidligere, da de nepalesiske kvinder satte sig for at bestige Mount Everest. De blev mødt af mennesker, som tvivlede på deres ambitioner, og blev konfronteret med ”Du er for lille, holdet har ikke nok erfaring, det er ikke noget for kvinder.” Alligevel endte dette hold med at blive et af verdens mest succesfulde kvindehold nogensinde, fordi de besteg verdens højeste bjerg. 

Selvom Kilimanjaro langt fra er ligeså højt som Mount Everest, så er bjerget det højeste fritstående bjerg på jorden. Det kræver derfor vilje og råstyrke hvis bjergbestigere ønsker at begive sig ud på et sådant eventyr, især for dem hvis tilværelse ikke har tilladt megen mulighed for forberedelse.

Ashura Kayupayupa er fortaler for Uddannelse og HIV/AIDS, og voksede op i Dar es Salaam, hvor hun mistede sin far i en tidlig alder. Hendes mor havde ikke råd til opdrage hende, selvom hun arbejdede hver dag på markedet for at bidrage til hendes uddannelse. Anna Philipo Indaya er medlem af Hadzabe, en næsten uddød jægerstamme i Tanzania. Derudover er der Hlubi Mboya, en sydafrikansk skuespillerinde og ambassadør for WFP i kampen mod sult.

Hvad kvinder kan opnå

”Jeg vil sandsynligvis være det første medlem af Hadzabe-stammen – i hvert fald den første kvinde fra Hadzabe-stammen der bestiger Kilimanjaro”, fortæller Anna, som nu er lærer på en skole, hvor WFP giver skolemad. ”Jeg ønsker at vise mine elever hvad kvinder kan opnå, når først de sætter sig et mål.”

Hlubi, som er stjerneskuespiller i den sydafrikanske sæbeopera, Isidingo, og senest har medvirket i filmen Death Race 3, har den samme motivation: "Det er en rejse, som kan styrke og inspirere afrikanske piger til at have højere ambitioner, og at nå deres mål. Jeg ved, at det kan være hårdt både mentalt og fysisk, men det vil også bringe mig stor glæde. "

For at fejre kvindernes internationale Kampdag den 8. marts, ønsker kvindeholdet at vise, at kvinder kan gennemføre hvad som helst uanset deres baggrund. "Bjerget er ligeglad med om du er mand eller kvinde," siger Shailee Basnet i Nepal, "Så hvorfor skulle samfundet ikke også være det?"

Frem for alt ønsker bjergbestigerne at understrege betydningen af pigers uddannelse og værdien af ​​skolemad, som WFP hjælper med at give i mere end 60 lande verden over. Når bjergbestigerne vender tilbage fra toppen - otte dage efter starten i den nordlige tanzaniske by Moshi – vil de besøge skoler omkring Arusha og Dar, for at fortælle deres historier og inspirere pigeeleverne.

WFP skolemadsprogrammet

En af de syv Nepali kvinder, Nimdoma Sherpa, modtog selv WFP-skolemad før hun, som den yngste kvinde nogensinde – i en alder af 16 år - besteg Mount Everest, hvilket var en rekord hun havde indtil sidste år. "Vi har kæmpet hårdt for at nå hertil, og det betyder så meget for mig at være her på Kilimanjaro", siger Nimdoma. "Det her er en af ​​mine drømme, og det er dejligt at dele erfaringer med holdet - jeg lærer så meget af det."

WFP bakkede op om de nepalesiske kvinder fra 2008-Everest Ekspeditionen for deres mod og engagement i forhold til pigers uddannelse. WFP støtter også disse kvinder som nu vil bestige Kilimanjaro sammen med tre afrikanske kvinder.