WFP ØGER INDSATSEN I NEPAL EFTER JORDSKÆLV OG UNDERSTREGER AKUT BEHOV FOR ØKONOMISK STØTTE TIL FØDEVARER

Udgivet på 08 maj 2015

Foto: WFP/Marco Frattini

KATHMANDU - To uger inde i nødhjælpsindsatsen efter jordskælvet i Nepal advarer FN’s Fødevareprogram (WFP) om, at fødevarer er et stadig mere presserende behov. Dette står klart efterhånden som organisationen overvinder alvorlige logistiske udfordringer og når ud til hundredtusinder af overlevende i nogle af de hårdest ramte og mest fjerntliggende områder af Nepal.

WFP har, sammen med sine humanitære partnere, distribueret mad til 300.000 mennesker siden jordskælvet og bringer flere helikoptere og mindre lastbiler til landet for at få forsyninger ud til hårdt ramte landdistrikter, hvor vejene er dårlige eller ikkeeksisterende. WFP åbner også en landrute fra Indien til at tage en del af presset fra Kathmandu lufthavn. Men WFP, som er finansieret udelukkende af frivillige bidrag fra regeringer, virksomheder og privatpersoner, kæmper for at rejse penge til denne komplekse og dyre operation.

"Befolkningen i Nepal er stærk, men vi kan ikke forvente, at familier skal leve i murbrokkerne af deres hjem med begrænset mad og, uden tag over hovedet, når monsunen kommer," siger Richard Ragan, der koordinerer WFP’s nødhjælpsindsats. "Vi vil på ingen måde lade mangel på ressourcer tvinge os til at begrænse den hjælp, vi leverer."

Efter den indledende indsats med fokus på eftersøgning og redning af overlevende, husly, vand og medicinske forsyninger, er mad nu ved at blive et stadig mere presserende behov. En af de millioner af mennesker, der er ramt af katastrofen, er Sanjay Tamang, en far til tre fra Sindhupalchok distriktet. Han er nu i stand til at brødføde sin familie efter at have modtaget ris fra WFP.

"Vores hus blev fuldstændig ødelagt. Vi har intet tilbage udover det tøj, vi har på kroppen," sagde han.

Mange af de berørte i de mest afsidesliggende landdistrikter var selvforsynende landmænd, der mistede de afgrøder, de høstede, lige før jordskælvet ramte. Familier har hårdt brug mad for at klare sig igennem til næste høst, mens de genopbygger deres tabte levebrød.

Kun fire procent af WFP’s akutte indsatser er indtil videre finansieret, og meget af den uddelte mad og anden hjælp er muliggjort via interne ressourcer, som er ved at være brugt op. Det er afgørende, at indsatsen fra det internationale samfund matcher de enorme behov hos befolkningen i Nepal.

WFP er taknemmelig for de modtagne bidrag fra Danmark, Liechtenstein, private donorer og FN’s Nødhjælpsfond (CERF). Flere lande har lovet at bidrage, og bidrag fra Canada og USA forventes ligeledes at komme.

Storbritanniens udviklingsministerium har finansieret en humanitær operativ base (Humanitarian Staging Area), der åbnede i Kathmandu internationale lufthavn en måned før jordskælvet. Herfra yder WFP logistiske støtte til resten af det humanitære samfund.

EU har finansieret et netværk af fødevaresikkerhedsanalytikere i Nepal, NeKSAP, der indsamlede informationer, så WFP hurtigt kunne vurdere jordskælvets konsekvenser for fødevareforsyningen.

WFP har brug for DKK 768 millioner til at levere mad til 1,4 millioner mennesker i løbet af de næste tre måneder. Der er brug for yderligere DKK 224 millioner for at yde støtte til det humanitære samfund i form af logistik, telekommunikation og flytransport.

Der er igangsat en online indsamling på www.wfp.org/nepal.

Hent fotomateriale her:
https://www.yousendit.com/download/bXBZck82V3J0d0hMYnNUQw

Klik her for at downloade videomateriale i høj kvalitet:
https://www.hightail.com/download/bXBiZXR3UzhTRTdvS3NUQw

#                              #                                 #

WFP er verdens største humanitære organisation, der bekæmper af sult på verdensplan, leverer fødevarehjælp i nødsituationer og arbejder med lokalsamfund for at forbedre ernæring og opbygge modstandskraft. Hvert år hjælper WFP omkring 80 millioner mennesker i omkring 75 lande.

Følg os på Twitter @WFP_DK, @wfp_media & @wfp_asia

For yderligere information kontakt venligst (e-mailadresse: fornavn.efternavn@wfp.org):
Anne Poulsen, WFP/København, Mob. +45 4050 3993
Zoie Jones, WFP/Kathmandu, Mob. +977 9802 039 678
Silke Buhr, WFP/ Bangkok, Tel. + 66 2 6598616 ext, 2160 Mob. +93 797 662 116
Jane Howard, WFP/Rome, Tel. +39 06 65132321, Mob. +39 346 7600521
Elisabeth Byrs, WFP/Geneva, Tel. +41 22 917 8564, Mob. +41 79 473 4570