Syriske flygtninge forsøger at klare sig gennem konflikten

Udgivet på 21 marts 2013

Aziza og hendes 1-årige gamle baby bor i en teltlejr for syriske flygtning i den tyrkiske region Hatay. Hun er blandt de mere end 200.000 syrere i Tyrkiet, som modtager fødevare-værdibeviser fra WFP. Copyright: WFP/Jane Howard

Efter to års konflikt i Syrien har flere og flere familier behov for fødevarehjælp. FN’s Fødevareprogram, WFP udvider nødhjælpsoperationerne for i april at nå 2,5 millioner mennesker i landet, og yderligere 800.000 flygtninge i nabolandene. Her er tre eksempler på, hvordan WFP’s bistand er med til at hjælpe familier til at klare sig gennem konflikten.

Damaskus – To års bitter konflikt i Syrien har forårsaget tusindvis af flygtninge, der på nuværende tidspunkt ikke har midler nok til at forsørge sig selv. Fødevarer bliver dyrere og dyrere, og over hele landet er der blevet rapporteret mangel på brød. WFP har, ved den seneste uddeling af fødevarer, givet fødevareassistance til 1,7 millioner mennesker i Syrien, både i områder kontrolleret af regeringen og af oppositionen. I april vil WFP udvide operationerne for at nå 2,5 millioner mennesker. WFP giver også fødevareassistance til ca. 800.000 mennesker, der er flygtet over grænsen til Tyrkiet, Jordan, Libanon og Irak.

Her er tre mennesker, som gør deres bedste for at klare sig gennem konflikten med hjælp og fødevareassistance fra WFP.

En mor der mistede sit hjem:  Souad er en 27-årig mor, hvis familie mistede deres hjem på grund af konflikten. Med en tilværelse i en tom bygning tæt på oprørerne overlever Souad og hendes familie, fordi FN’s Fødevareprogram leverer mad til dem. Læs mere her

 

En kok der mistede sin restaurant:  Hossein Mohammad, tidligere kok og restauratør, flygtede til Tyrkiet med sin kone efter at være blevet såret i kampene i Syrien. I dag laver han hjemmelavet brød af mel, som han køber med WFP’s e-værdibeviser. Læs mere her

 

En familie der befinder sig i mørket:  Abu Omar mistede også sit hjem, og deler nu to værelser i en forladt bygning med over 42 af sine slægtninge. Om natten kryber de sammen i mørket, uden varme eller el, og drømmer om den dag, hvor de kan vende hjem. WFP’s fødevareassistance er en af de få bekvemmeligheder. Se videoen her