Sult på skemaet 2013

Udgivet på 05 september 2012
Emnet vil blive belyst af en pige ved navn Molly (ses til højre), som er 13 år gammel og som bor i Mathare slummen i Nairobi – et af verdens fattigste områder. Copyright: WFP/ Rein Skullerud
I oktober lancerer FN's Fødevareprogram (WFP) kampagnen "Sult på skemaet". Kampagnen er rettet mod skoler i hele verden og har til formål at give elever et indblik i den globale kamp mod sult – og hvad de selv kan gøre for at hjælpe med at vinde den. I år med særlig fokus på sult og ernæring og budskabet om, at vores smurte madpakker med leverpostej egentlig ikke er så ringe endda.

I anledning af Verdens Fødevare Dag den 16. oktober giver FN’s Fødevareprogram (WFP) skoler verden over mulighed for at fortælle deres elever om de forskellige måder, hvorpå kampen mod sult kan vindes.

 

Dette år har WFP valgt at sætte fokus på vigtigheden af at have adgang til et næringsrigt måltid og hvordan manglen på den rette næring har store konsekvenser for elevers evne til at lære.   

 
Mere end blot en madpakke 

Når vi tænker tilbage på vores tid i folkeskolen, husker mange af os nok madpakken med leverpostej og rødbede. Det var ikke altid dagens højdepunkt, og vi skænkede den kun en tanke, hvis vi havde glemt den på køkkenbordet. Men den var faktisk mere end 'blot' en madpakke

Emnet vil blive belyst af igennem den 13-årige Molly, der bor i Mathare slummen i Nairobi – et af verdens fattigste områder. Molly er én ud af 26 millioner børn, som hver dag modtager et nærende måltid mad gennem WFP’s skolemadsprogram.

 

I 2011 gav vi hende et lille videokamera og bad hende filme sin hverdag. Det resulterede i videoprojektet Mollys Verden. Se et uddrag af hendes videoer nedenfor.

 

En fritime eller som optakt til efterårsferien  

Ved hjælp af to læreplaner, som kan bruges i undervisningen, vil emnet blive formidlet til eleverne
 

Læreplanerne giver på forskellig vis indblik i sultproblematikken og består af små opgaver og aktiviteter, som er tilrettelagt efter de enkelte klassetrin. Planerne er kronologisk opbygget og enkelt konstrueret, således at de er lige til at gå i gang med. 

 
Projektet varer ca. 1-2 timer, men afhænger af, hvor meget den enkelte lærer ønsker at gå i dybden med emnet. Men behøver således ikke afsætte en hel dag, men kan i stedet bruge planen i en fritime eller som en anderledes 'optakt' til efterårsferien. Kampagnen starter officielt den 1. oktober og strækker sig over hele oktober måned. Alle opgaver, samt factsheets og videoer kan findes her  
 
Som afslutning på kampagnen inviterer vi alle klasser til at sende en hilsen til Molly. Det kan være en tegning, historie eller et billede af klassen - kun fantasien sætter grænser. Udover dette vil WFP gerne inviterer alle elever til at teste deres viden ved at tage "Molly quizzen". Quizzen giver et dybere indblik i sult problematikken, og samtidig donerer man automatisk et skolemåltid, ved blot at spille med. 
 
Bemærk: Man skal ikke registreres for at deltage i kampagnen. Men vi hører meget gerne om jeres oplevelser med Mollys Verden og med at sætte Sult på Skemaet. I er også meget velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål eller brug for yderligere information/materiale I er derfor velkomne til at kontakte os her  
 

Både for lærere og for eleverne 

Udover kampagnen, lanceres der også en ny skoleside, som henvender sig til både folkeskoler, gymnasier og universiteter. På siden findes der alt fra spil, videoer, publikationer til små historier og billeder, som kan bruges både i undervisningen og udforskes efter timen.

FN's Fødevareprogram glæder sig til at skyde dette års "Sult på skemaet" i gang, og håber, at I sammen med os, vil være med til at sætte fokus på sult.  
Vel mødt!