Sorg over præsident Nelson Mandelas bortgang

Udgivet på 06 december 2013
Nelson Mandela

FN’s Fødevareprograms medarbejdere verden over deler Sydafrikas sorg over Nelson Mandelas bortgang. Præsident Nelson Mandela var forkæmper mod uretfærdighed og en stor inspiration og støtte i kampen mod sult over alt i verden.

Rom – I dag sørger mennesker i Sydafrika og i resten af verden over tabet af en inspirerende leder, præsident Nelson Mandela, der var forkæmper mod uretfærdighed og en sand allieret i kampen mod sult.

Præsident Mandelas bekymring var altid for de mest sårbare og udsatte mennesker i verden. Hans ord og handlinger var en motiverende kraft for alle os i FN’s Fødevareprogram (WFP).

I 2004 leverede præsident Mandela en meddelelse til et møde med WFP’s ledende medarbejdere, hvor han sagde:

”Sult er et spørgsmål om social retfærdighed og ikke økonomi. Vores økonomiske tilgang til mad og dens fordeling afspejler vores grundlæggende moralske værdier. Der er relativt fattige lande, hvor næsten alle får tilstrækkeligt med mad, og rigere hvor der er udbredt underernæring. De økonomiske systemer i disse lande varierer. De, som har været succesfulde, har været det fordi de har gjort det til en prioritet at bekæmpe sult. Sult er et moralsk spørgsmål.”

WFP har mere end 13.000 ansatte i mere end 80 lande, der hver dag arbejder for at indfri disse ord. Vi mener, at sult kan løses, og vi vil ære mindet om præsident Mandela ved forsat at udføre vores mission – at bekæmpe sult uanset hvor den findes.
 

#                              #                                 #

 

FN's Fødevareprogram (WFP) er verdens største humanitære organisation, som bekæmper sult i hele verden. Sidste år nåede programmet ud til mere end 97 millioner mennesker i 80 lande med fødevareassistance.

 

Følg os på Twitter @wfp_media og @WFP_DK