Samlet udtalelse fra Sahelmødet i Rom den 15 Februar

Udgivet på 16 februar 2012
ROM- Samlet udtalelse fra FN's agenturer, Europakommissionen og USAID vedrørende den forværrende situation i Sahel.

Ledere fra FN’s agenturer, repræsentanter fra de berørte regeringer og hoveddonorer opfordrede i går til en hastig forøgelse af humanitær og udviklingsassistance til Vest Afrikas Sahel-region. Dette som reaktion på den stigende sult og underernæring, som er forårsaget af en kombination af tørke, høje fødevarepriser, flugt og konflikter. Deltagerne ved hastemødet i FN’s Fødevareprograms (WFP) hovedkvarter i Rom var enige om, at tiden for en humanitær indsats i Sahel er nu. 
 
Lederne, som deltog i mødet, opfordrede til en omfattende, hurtig og robust reaktion på krisen for at imødekomme behovene hos de mest udsatte – især kvinder og børn – blandt de millioner, som er ramt af tørken. De opfordrede til en kombination af akut nødhjælp og langtidssigtet udviklingsassistance. 

Endvidere forpligtede de sig på at arbejde sammen for at sikre behovet for fødevaresikkerhed og ernæring hos de udsatte og samtidig understøtte projekter, som adresserer de grundlæggende årsager til problemerne og som hjælper til med at gøre de lokalsamfund, som er påvirket af kronisk tørke, mere modstandsdygtige. Dette vil blandt andet indebære støtte til småbønder for at gøre dem i stand til selv at kunne håndtere de svære klimatiske og økonomiske forhold.     

Alle blev enige om konkrete skridt som skal bane vejen for en succesfuld overgang fra nødhjælp til bæredygtig udvikling.

Deltagerne blev enige om følgende handlingspunkter:

• Støtte til katastrofeindsats i forhold til fødevaresikkerhed og ernæring, udviklet af og imellem de nationale regeringer i regionen og lokale organisationer,  som kan være med til at øge adgangen til mad  og således forbedre ernæringstilstanden hos de mest udsatte. Øge eksisterende programmer som en del af et nøje defineret socialt sikkerhedssystem og forøgelse af eksisterende fødereserver. Sikring af produktionsanlæg og indkomstkilderne hos de mest udsatte, med henblik på at øge den lokale fødevareproduktion.  

• Levering af målrettet fødevarenødhjælp, inklusiv – hvor muligt – cash for work programmer, kontant pengeoverførelser og fødevare værdibeviser, styrkelse af lokale markeder og  sammenkobling af lokal produktion og forbrug. Assistancen inkluderer  levering af målrettet fødevarenødhjælp med en forøget ernæringsværdi til små børn og gravide eller ammende kvinder samt terapeutiske fødevarer til børn, som lider af alvorlig akut underernæring.

• Anvendelse af varslingssystemer, som skal understøtte konsolideringen af behovsanalyser og bidrage med regelmæssige, rettidige og præcise opdateringer vedrørende udviklingen af den humanitære situation. Udnyttelse af disse informationer til at målrette indsatsen og til at overvåge fremskridt for således at facilitere udviklingen og implementeringen af omfattende, integrerede planer på landeniveau med henblik på at reducere risikoen for gentagelse af sådanne kriser.

• En hurtig og effektiv reaktion på den aktuelle interne og eksterne  fordrivelse af befolkningen i Mali, som et resultat af kampene imellem oprørerne og Malis militære styrker - og som forværrer den allerede alvorlige situation, især i Mauritania, Niger og Burkina Faso.

• Udvikling og implementering af planer, som simultant kan yde øjeblikkelig støtte til at forhindre, at en endnu alvorligere humanitær krise opstår i den kommende magre periode, samt adressere de bagvedliggende årsager til krisen og derved gøre hurtig restituering for de lokalsamfund, som lever i de områder der er hårdt ramt af tørke og mangle på mad, mulig. 

• Fortsat støtte til regeringerne i Sahel-regionen og de lokale organisationer, så de kan styrke deres muligheder for at adresserer de strukturelle årsager til den tilbagevendende fødevarekrise i regionen. Herunder målrettede indsatser nødvendige for at nå 2015 målene, især mål nr. 1: Halveringen af antallet af mennesker som lever med sult og fattigdom.

• Udvikling af strategier og metoder, som tager hensyn til den herskende usikkerhed og anerkender behovet for at indkorpore katastrofeforebyggelse, sikkerhed på lokalsamfundsniveau og konfliktforebyggelse, som en integreret del af indsatsen til regionen. 

• Styrke modstandskraften blandt husstande, lokalsamfund samt nationalt og regionalt  overfor eksterne påvirkninger, ved at støtte bæredygtig udvikling af landbruget, tilskynde investeringer i smålandbrug og husdyrhold samt ECOWAS’ implementering  af et regionalt humanitært fødevarenødhjælps reservesystem, som komplementerer de national mekanismer for fødevaresikkerhed.

• Forstærke koordinationen mellem FN agenturerne, de nationale regeringer, regionale institutioner, ikke-statslige organisationer, civilsamfundsgrupper, donorer og andre udviklings partnere med henblik på at støtte en integreret og effektiv respons på de humanitære behov samt behovet for langsigtet udvikling hos de berørte befolkninger. Og således skabe en varig løsning på krisen.

• Øjeblikkelig handling fra de international donorlande i forhold til at mobilisere de resurser der er nødvendige for at kunne støtte både den humanitære og den mere langsigtede rehabiliterings- og udviklingsindsats overfor flere end 10 millioner berørte i Sahel regionen. 

• Opbygge partnerskaber for at  integrere humanitære og langsigtede udviklingsindsatser, som en del af en omfattende strategi for en oprustning af modstandskraften i Sahel landende.

• Strømline katastrofeforebyggelse i de national udviklingsstrategier med særligt hensyn til fødevaresikkerhed og støtte til sociale velfærdsprogrammer, som skal hjælpe de mest sårbare befolkninger.

Deltagerne på mødet i Rom omfattede lederne af FN’s Fødevareprogram (WFP), FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD), FN’s Udviklingsprogram (UNDP), FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA), Den Europæiske Kommissions Kontor for Humanitær Bistand sammen med højtstående repræsentanter fra FN’s Børnefond  (UNICEF),  FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR),  USA’s Agentur for International Udvikling (USAID), repræsentanter fra den Afrikanske Union (AU), Vestafrikanske Staters Økonomiske Fællesskab (ECOWAS), Det Internationale Råd for Frivillige Agenturer (ICVA) og en bred vifte af repræsentanter fra donorlande samt medlemmer af WFP’s bestyrelse.