Samarbejde mellem UNICEF og WFP i Nordkorea

Udgivet på 27 juni 2012
En hård vinter som gik ud over høsten, faldende humanitær assistance og begrænsede internationale indkøb af basisfødevarer, har ført til en forværrende situation blandt befolkningen i Nordkorea. Photo: WFP/Gerald Bourke
En hård vinter som gik ud over høsten, faldende humanitær assistance og begrænsede internationale indkøb af basisfødevarer, har ført til en forværrende situation blandt befolkningen i Nordkorea. WFP og UNICEF har derfor indgået et samarbejde, for at kunne assistere de børn som lider af alvorlig og moderat underernæring.
I oktober gennemførte UNICEF en ernæringsundersøgelse af 180. 311 børn under fem år i 25 distrikter i den nordlige og østlige del af Nordkorea. Undersøgelsen konstaterede at 17,4 procent af børnene i disse områder led af underernæring, hvoraf 2,8 procent af dem var alvorligt underernærede.   
 
En måned senere udførte landets institut for børneernæring og WFP en lignende undersøgelse blandt 700 børn fra 35 forskellige områder. Undersøgelsen viste, at samlet set var 14,1 procent af de undersøgte børn underernærede, mens 1,6 procent var alvorligt underernærede. Yderligere viste undersøgelserne, at børn under 2 år var de mest påvirkede. Samlet set var 18,8 procent af de undersøgte børn underernærede mens 4,5 procent var alvorligt underernærede.   
 
WFP og UNICEF er gået sammen for at kunne reagere på den forværrende situation i Nordkorea og for at kunne assistere de børn, som lider af alvorlig underernæring med tilstrækkelig og rettidig hjælp. Som en del af samarbejdet organiserede UNICEF og WFP en workshop for både lokale og internationale i begge organisationer og underviste  i behandling af alvorlig underernæring, samt overvågning af udviklingen hos de børn som lider af alvorlig og moderat underernæring.    
 
Til oktober vil UNICEF, i samarbejde med den koreanske regering, lancere en omfattende ernæringsundersøgelse og der forventes deltagelse fra WFP. UNICEF arbejder i 25 af de mest udsatte distrikter i Nordkorea og har behandlet ca. 5000 børn, som lider af alvorlig underernæring. 
 
WFP vil i begyndelsen af juli lancere en indsats, som har til formål at assistere 2,4 millioner børn, gravide og ammende mødre med målrettet ernæringsassistance for at adressere sult og underernæring i distrikterne.  
 
I følge en undersøgelse fra 2009, er hvert tredje barn i Nordkorea under fem år kronisk hæmmet i væksten, mens hvert femte er underernæret.
 
Se en film fra i vinters, hvor WFP medarbejder, Lena Savelli, blandt andet besøgte et børnehjem og en fabrik, her