Overlevende fra tyfonen ønsker støtte til at genopbygge deres liv, siger WFP direktør

Udgivet på 19 november 2013
WFP's Eksekutive direktør hjælper med at dele højenergikiks ud til børn ved et evakueringscenter i Tacloban, en af de byer der er hårdest ramt efter tyfonen Haiyan. Uddeling af kiksene er en af WFP's kerneydelser umiddelbart efter katastrofen.

TACKLOBAN, Filippinerne – WFP’s Eksekutiv direktør Ertharin Cousin mødtes med overlevende fra tyfonen Haiyan i den hårdt ramte by Tacloban i søndags. Hun anerkendte den store styrke hos de lokale folk, der arbejder sammenmed WFP og andre nødhjælpsorganisationer umiddelbart efter katastrofen.

”Jeg har set den ufattelige livsstyrke det filippinske folk har. Disse mennesker kræver ikke almisser, de beder om en hjælpende hånd til at genopbygge deres liv”, fortæller Ertharin Cousin

Under sit besøg i Filippinerne talte Ertharin Cousin på et lokalt gymnasium, der er lavet om til et evakueringscenter. Her hjalp hun med at uddele højenergikiks til børnene.

Mad til mere end trekvart million mennesker er uddelt til de lokalsamfund, som blev ramt af tyfonen Haiyan – og mere ankommer hver eneste dag.

Siden den 13. november er madrationer med ris til mere end 760.000 mennesker, samt højenergikiks til 33.000 mennesker blevet sendt til krisecentre i 24 kommuner på øen Leyte og i byen Tacloban.

”Nogle af disse mennesker har mistet alt, men med hjælp fra WFP har de i hvert fald adgang til næringsrig mad”, sagde Ertharin Cousin og tilføjer, at WFP har arbejdet utrætteligt med sine samarbejdspartnere i den filippinske regering – Department of Social Welfare and Development – for at få maden ud til de berørte grupper.

”Sammen arbejder vi for at overkomme de logistiske udfordringer for at kunne nå ud til endnu flere mennesker hver dag. ”
Mens der deles madforsyninger ud, flyver WFP vigtigt udstyr som præfabrikerede kontorer, mobile lagringsenheder, generatorer og radioudstyr. Dette er afgørende for at regeringen og humanitære organisationer kan organisere hjælpearbejdet.

I løbet af de næste seks måneder planlægger WFP at give fødevareassistance til 2,5 millioner mennesker i området, som er ramt af tyfonen.

På mandag skal Ertharin Cousin besøge byen Roxas på øen Panay, som ligger vest for Leyte. WFP er i gang med at etablere logistikcentre på Roxas i tillæg til en base på øen Cebu og andre centre i kommunerne Ormoc og Guiuan på øen Leyte.

Hvis du ønsker at bidrage til WFP’s hjælpearbejde i Filippinerne med et bidrag, klik her.